Kæmpe ordre til Thisted Cement

Leder Bo Petersen glæder sig over, at Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik skal til at levere vægelementer til Karup Flyvestation. Foto: Klaus Madsen
Fjerritslev 1. marts 2007 05:00

En bestilling fra Karup Flyvestation giver Thisted Cementvarefabrik nok at se til THISTED: Der skal bygges 10 nye bygninger ved Karup Flyvestation. Blandt andet nye helikopterhangarer og omklædningsfaciliteter. Og det skal blandt andre Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik levere vægge til. Største ordre Det er en ordre som leder Bo Petersen er glad for. - Jamen det er da en dejlig ordre at få ind. Det en god reference at have, og forhåbentlig kan det føre til flere ordrer, fortæller han. Og det er ikke underligt, at man på cementvarefabrikken er glade for ordren. Det er den største ordre hidtil. Medarbejdere vil støbe på elementerne til Karup Flyvestation i de næste tre måneder. Kvalitetstjek Onsdag eftermiddag modtog Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik besøg af byggelederen fra Karup, der havde taget en tilknyttet ingeniør med. En rundtur ud i produktionen, skulle forsikre bygherrerne om at kvaliteten og procedurerne er i orden. Samt at produktionen forløber planmæssigt. Hemmelig pris Bo Petersen forudså dog glade miner hos bygherrerne på vej tilbage til Karup. Han understreger, at kvaliteten altid er i top, og aldrig har voldt problemer. Så denne gang kommer ikke til at skille sig ud. Trods begejstring over den store ordre, forbliver prisen dog stadig en velbevaret hemmelighed. @Byli.9.special.bund:Af Ria Pedersen ria.pedersen@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...