Kæmpe-sejr til Hot Shots i Svendborg

Modstanderne løb ind i et sandt uvejr i dobbelt forstand

BRØNDERSLEV:Brønderslev Floorball Club Hot BShots kamp mod Svendborg, vil blive husket . Det var den dag, man brugte 12 timer på at køre til Svendborg, vinde 0-18 og køre hjem igen og det hele var i øsende regnvejr. - Kampen mod 2 divisionsholdet gav lige så meget som en god gang skudtræning i Brønderslev Hallen, Svendborg var absolut ikke indstillet på at spille floorball med os, siger manager Henrik Dahl Nielsen fra Brønderslev Hot Shots. - De stillede sig op med en kødrand omkring deres mål, og så måtte BFC spillerne se om de kunne dirke dette massive forsvar op. I BFC målet delte Morten Andersen og unge Kristian Thorup kampen mellem sig, ingen af dem blev sat på prøver, da Svendborg vel reelt kun havde ét skud på mål. Heldigvis fik BFC scoret 18 gange, hvilket kan synes for lidt, men det var altså umuligt at skyde gennem backerne og forbi målmanden på en gang. Man måtte lokke backerne et par skridt fremad og så udplacere målmand Morten Pedersen i Svendborg målet. Cheftræner Kim Olesen var heller ikke tilfreds med sit mandskabs indsats efter kampen sendte han truppen på en lille løbetur så spillerne kunne tænke lidt over tingene inden de rejste hjem. Periodecifrene var 0-6, 0-4 og 0-8. Målscorerne var Kim Olesen fem, Michael Andersen fire, Thomas Bouchera og Peter Andreasen, hver tre, Torbjörn Selin to, Dennis Hansen ét.