Thisted

Kæmpe skuffelse ved VM for Matti Christensen

Han fik dog både en guld- og en sølvmedalje med hjem i kufferten fra Minsk

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Klar til forsøget på 250 kilo i squat.

THISTED:Matti Christensen, der er Thisted Vægttrænings Forenings regerende junioreuropamester og europarekordholder i klassisk styrkeløft, drog afsted til vedrdensmesterskaberne i Hvideruslands hovedstad Minsk i dagene 14.-25. juni med det klare mål at forsøge at blive verdensmester.

Og på papiret så det rigtig godt ud forud for konkurrencen søndag aften, fortæller daglig leder Jan Lyhne pr. mail. Matti Christensen var nomineret i 74 kilo-klassen med andenbedste total, kun fem kilo efter amerikaneren Mason Chabney. Men klassen var tæt, og de fire bedste lå inden for 10 kilo, så der var på forhånd lagt op til en spændende kamp om medaljerne.

I første disciplin fik Matti Christensen med 245 kilo sølvmedalje, og i bænkpres blev det til en guldmedalje med 192,5 kilo. Men i dødløft smuttede grebet to gange, hvorefter han blev noteret for 215 kilo. Det gav ham samlet 652,5 kilo - kun 2,5 kilo fra hans egen europarekord. Det var dog ikke nok, idet han endte på fjerdepladsen.

Men, som Jan Lyhne skriver, han kommer ikke tomhændet hjem fra Hviderusland. For i bagagen ligger der en disciplinmedalje af sølv fra squat og en ditto af guld fra bænkpres:

"Selvom det samlede resultat er verdensklasse, er det naturligvis skuffende for Matti, der som regerende europamester og eurpoparekordholder havde sat næsen op efter mere. Og havde det ikke været for det svigtende greb, var Matti også endt på podiet," skriver Jan Lyhne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.