EMNER

Kæmpehjerte sikrer god landbrugsjord

Pumpestationen ved Attrup har fungeret i 50 år

ATTRUP:Kæmpehjertet, som pumpestationen ved Attrup også kaldes, har i dag pumpet i 50 år. Flere års forberedelser og stormfulde møder gik forud, inden pumpestationen kunne tages i brug 1. august 1954. Men i dag er der bred enighed om, at beslutningen var rigtig, og at pumpestationens afvanding af de lave områder i Brovst Kommune har haft enorm bedtydning. Først og fremmest på grund af de frugtbare landområder og dermed gode indtjeningsmuligheder, pumpestationen har sikret landbruget, men også for Brovst Kommune som helhed. Starter automatisk Pumpestationen sikrer konstant afvanding af over halvdelen af Brovst Kommunes areal. Afløbsvand fra 12.500 hektar af kommunens i alt 22.271 hektar ledes via pumpestationen ud i Limfjorden. Stationen sætter automatisk i gang, når vandet i afvandingskanalen står så højt, at det skal pumpes ud i fjorden. 116 km grøfter og kanaler fører frem til pumpestationen. Peter Schioldann, der har været pumpepasser siden 1982, tilser stationen dagligt. Under havets overflade - Vi har 1120 interessenter med i pumpestationen, siger Frede Jacobsen, Nørreøkse, der er formand for Øland-Attrup Landvindingslaug, der står bag pumpestationen. Kun ca. 5000 af de 12.500 hektar, der bliver afvandet via pumpestationen, betaler til den. 800 hektar af det afvandede område ligger under havets overflade. Stationen har tre pumper med enorm kapacitet. Hver af dem kan pumpe 5000 liter vand over i fjorden pr. sekund. På årsbasis er den bortledte vandmængde normalt på ca. 40 millioner kubikmeter. Øland-Attrup Landvindingslaug har et årligt budget på ca. 1,3 mio. kr. Lodsejerbidrag er på ca. 930.000 kr., og bidrag fra ametet på 120.000 kr. og fra kommunen på 225.000 kr. Af driftsudgifterne udgør vedligeholdelse af vandløb ca. en halv mio. kr. Den for især landbruget så livsvigtige pumpestation ligger til daglig ganske upåagtet hen og passer sit arbejde. Men i går var der i anledning af jubilæet åbent hus, hvor interesserede fra både land og by på allernærmeste hold havde lejlighede til at studere det tekniske vidunder og dets arbejde med at holde Brovst Kommune tørlagt. Brovst var havneby Helt frem til begyndelsen af 1900-tallet var Brovst en havneby. Store dampskibe kunne gå helt ind til Pakhusvej i Gl. Brovst, hvor der var havn. Med bygningen af Øland-Attrup-dæmningen 1914-19 begyndte det nuværende landomåde at tage form, og med indvielsen af pumpestationen i 1954 blev det for alvor muligt at holde Limfjorden derude, hvor den er i dag. Uden pumpestationen ville Brovst Kommune igen blive de mange øers land, og mange af områdets beboere måtte have båd for at komme hjemme fra.