Fødevarer

Kæmpeko blev til bøffer i Aalborg

Koen af racen Charolais vejede cirka tre gange så meget som en almindelig Charolais-ko.

Charolais kvæget kaldes også Det hvide kvæg og normalt er køerne ikke nær så store som den nys slagtede i Aalborg. foto: Torben Hansen

Charolais kvæget kaldes også Det hvide kvæg og normalt er køerne ikke nær så store som den nys slagtede i Aalborg. foto: Torben Hansen

En rekord-stor ko er blevet slagtet på Danish Crowns slagteri i Aalborg, oplyser slagteriselskabet. Koen, der vejede hele 730 kilo, er cirka tre gange så stor som en almindelig ko af Charloais-racen. De 730 kilo er endda slagtet vægt, så det er blevet til en ordentlig stak bøffer fra rekord-koen, der i levende live vejede hele 1,2 ton. Danmarks største - Det er den største ko, jeg kan huske, vi har slagtet. Det er kun ældre tyre, der kommer op i den vægt, aldrig køer, fortæller fabrikschef Palle D. Sørensen på danishcrown.dk og fortsætter: - Af de tal, som landmanden selv har kunnet finde frem, tyder det på, at torsdagens ko er Danmarks største slagtede ko af Charolais-racen nogensinde. Den næststørste vejede cirka 632 kg. Den rekord-store ko kommer fra en landmand fra Klim - Brian Kirk, som fik omkring 17.000 kroner for den. Kæmpestor Et gennemsnits-dyr vejer normalt 250 kg, men Charolais-racen er dog gerne en del større. Her ligger gennemsnitsvægten på mellem 350 og 400 kg. Danish Crown oplyser, at slagteriet i Aalborg slet ikke er dimensioneret til dyr på 750 kg. - Vi kan sagtens slagte dem, men det betyder en lidt længere slagtetid og nogle alt for store udskæringer, lyder det fra Palle D. Sørensen Han oplyser, at kødet nu er på vej til Rom, så det bliver italienerne, der til nytår får lov at sætte tænderne i kødet.