Kæmpelastbiler på motorvejene

{ KØBENHAVN: Transportminister Flemming Hansen (K) er klar til at tillade kæmpelastbiler på de danske motorveje, og han får støtte fra både vognmænd, trafiksikkerhedsforskere og et bredt politisk flertal, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. De nye såkaldte modulvogntog kan tage halvanden gang så meget gods som de nuværende lastvogne og er med deres godt 25 meter seks en halv meter længere. Begejstringen for de nye kæmpelastbiler skyldes, at de både er mere miljøvenlige og kan fjerne op til en tredjedel af lastbilerne fra motorvejene. I første omgang vil ministeren indlede et treårigt forsøg på hele motorvejsnettet./ritzau/