Biler

Kæmpen fra Korea

Danmarks mest solgte MPV i den store klasse.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De bagerste sæder kan tages ud, men er tunge, og udløser-mekanikken er bøvlet.

Dertil er prisen ganske enkelt for høj. Især på grund af de nye bilafgifter, som har sendt de såkaldte camper-versioner af store MPV¿ere på pension. Men nu hedder startprisen 400.000 kr. og så har den det pludselig vanskeligt over for konkurrenter som Ford S-Max og Citroën Grand Picasso. Smartere biler med mere praktiske løsninger - og vel at mærke også billigere. Plads er trumfkort Så den store Kia Carnivals trumfkort er primært plads og kraft. Når det gælder sidstnævnte, er motorvalget nemt. Den leveres kun med een motorstørrelse, en nyudviklet 2,9 liters diesel på 185 hk. I forhold til forgængerens diesel er det 41 hk mere, og det mærkes. Her er de kræfter, den store vogn har brug for. Den arbejder kultiveret og støjsvagt, og dens tørst er egentlig behersket. For Carnivalen¿en vejer faktisk næsten 2,1 ton, og vindmodstanden er jo også en del større end på en almindelig familiebil. Afslappet På en længere testtur med udlandskørsel og højere motorvejshastighed end herhjemme præsterede den fornuftige 13,4 km/l. Carnival-serien leverer Kia som nævnt kun med en motortype, men til gengæld både med og uden automatgearkasse. Testbilen var uden, og jeg er ikke i tvivl om, at automatgearkasse er sagen til denne bil. Kørestilen - den afslappede - lægger simpelthen op til, at man ikke skal kære sig om at skifte gear. Men dermed være ikke sagt, at det manuelle ikke fungerer godt - og specielt glædede jeg mig over den betjeningsvenlige lille gearstang placeret højt, nemlig på instrumentbordet. Den ligger godt i hånden og giver ekstra plads nede mellem de to forstole. I det hele taget er kabinepladsen Carnivals helt store styrke. Her kan konkurrenterne ikke være med. I forhold til forgængeren er Kia¿en vokset med hele 12 cm i bredden - det dur. Børnefamilien, der skal have et par brede barnestole placeret i bagsædet og måske en teenager anbragt imellem, har lige den plads i bredden, de ønsker. Det har man ikke i en stor station car, og Carnivalen er også bredere end konkurrenter som Grand Picasso og Ford S-Max. Gigantisk bagagerum Lofts- og benhøjden er ligeledes glimrende - ja, selv i de to bagerste sæder i den syv personers familiebus sidder ikke alt for langbenede voksne nogenlunde. Og er de to bagerste stole ikke i brug, har man et gigantisk bagagerum. Adgangen til tredje sæderække er god, og Carnival distancerer også konkurrenterne ved at have brede skydedøre. Til gengæld er bilen langt efter konkurrenterne, når det gælder ¿ommøblering¿. De to bagerste stole kan ikke klappes ned i gulvet som i f.eks. Picasso¿en, men skal fjernes helt. Stolene er tunge som lænestole og udløsningsmekanikken bøvlet. Men når man kører ud i verden, er Carnival et behageligt og komfortabelt bekendtskab. Bilen er især udviklet til det amerikanske marked, og det betyder en blødt afstemt undervogn. Men det går ikke ud over de basale køreegenskaber, som i øvrigt er meget bedre end i forgængeren. Desuden udmærker den store bil sig med en formidabel retningsstabilitet - Kia¿en er stort set upåvirket af sidevind. Og bortset fra manglende rat-indstilling i længderetningen byder Carnival på et flot udstyrsniveau, men det manglede også bare set i forhold til prisen.