Retspleje

Kæmperegning holdt ikke i byretten

To års mareridt er overstået for Simona Døngart, der har vundet sag mod tidligere udlejer

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det var denne regning på 57.296,87 der fik bægeret til at flyde over. - Jeg havde istandsat lejligheden efter alle kunstens regler, så denne regning var fuldstændig ude i hampen. Det har jeg nu fået rettens ord for, siger Simona Døngart.

FJERRITSLEV:Simona Døngart har svært ved at få armene ned af bare begejstring. De sidste par år har hun ligget i retssag med en udlejer fra Fjerritslevområdet, i en tvist om en ekstraregning på 57.296,87 kroner. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende mandag.

- Jeg ville under ingen omstændigheder betale den regning, så jeg satte hårdt mod hårdt og gik i retten. Og jeg vandt, siger Simona Døngart glædesstrålende. Men det har været en ualmindelig hård periode.

Sagen tog sin begyndelse, da Simona 1. december 2010 valgte at opsige sit lejemål på Søndergade i Fjerritslev. Fra den dag begyndte problemerne at dukke op.

- Jeg hyrede nogle håndværkere til at istandsætte min gamle lejlighed. Jeg ville jo gerne, at alt var i orden, forklarer Simona.

Simona valgte også på daværende tidspunkt at stoppe med indbetaling af husleje.

- Jeg havde jo betalt betragteligt meget i indskud, og jeg var bange for, at jeg godt kunne vinke farvel til de penge, selvom jeg selv istandsatte lejligheden efter alle kunstens regler, siger hun. Det indebar, at udlejeren valgte at lukke for vandet samt skifte låsen, så Simona ikke kunne få adgang til lejligheden.

Sidst i maj 2011 fik Simona brev fra udlejeren, og denne gang var det en regning på 57.296,87 kroner.

Simona Døngart vælger at gå rettens gang, da Huslejenævnet ikke ville tage sagen.

- Derfor kontaktede jeg en advokat. Heldigvis fik jeg fri proces. Ellers tror jeg ikke jeg havde klaret det, siger Simona.

Sagen kom for retten i Hjørring midt i november 2012 og 18. december 2012 faldt afgørelsen.

- Min advokat har meddelt mig, at fristen for at anke er overskredet, så nu kan jeg endelig sætte punktum i den sag, slår hun fast.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst