Kæmperneskostbare kollaps

Jetsmark smed 2-0 føring og to vigtige point væk i værdig topkamp hjemme mod Århus Fremad

Her tegner det lyst for Jetsmark. Simon Josefsen jubler over sit mål til 1-0, og han scorede også til 2-0, men i slutfasen smuldrede føringen. Foto: Bente Poder

Her tegner det lyst for Jetsmark. Simon Josefsen jubler over sit mål til 1-0, og han scorede også til 2-0, men i slutfasen smuldrede føringen. Foto: Bente Poder

Jetsmark Århus Fremad 2-2 Fodbold, 2. division vest Af Henning Hansen henning.hansen@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:PANDRUP: - Utilgiveligt og urutineret. Andreas Overgaard har aldrig været så skuffet over et uafgjort resultat som i går. - Se blot, hvordan vi sidder og græmmer os, mens de jubler inde ved siden af. Vi spiller en af årets bedste kampe foran et rekordstort publikum, men sætter det hele over styr til sidst, lød det fra Jetsmark-anføreren med 350 divisionskampe på bagen. I 83 minutter formåede han sammen med hjemmeholdets øvrige garvede forsvarskæmper at tæmme gæsternes frygtede offensiv, og selv om Århus Fremad havde spillemæssigt overvægt, var et flot kæmpende Jetsmark-mandskab foran 2-0 og på vej mod at overtage den direkte oprykningsplads. Men to blottelser i slutfasen kostede sejren. - Jeg tager selv deres første mål på min kappe. Jeg burde have forhindret indlægget, der førte til hovedstødsscoringen, erkendte Andreas Overgaard. Kludemål To af Jetsmarks bedste spillere, målmanden Brian Ulstrup og den tilbagevendte midterforsvarer Bo Zinck, kunne derimod ikke blive enige om skyldsspørgsmålet ved udligningen til 2-2, der faldt i kølvandet på et langt udspark fra gæsternes keeper. - Brian Ulstrup råbte, at jeg skulle heade tilbage til ham, og det gjorde jeg så, forklarede Bo Zinck. - Set i bakspejlet skulle jeg have opfordret Bo Zinck til at sparke bolden langt væk, men jeg vurderede, at der var tale om en simpel tilbagelægningen. Bolden blev bare headet for meget opad og fik dermed ikke tilstrækkelig fart, replicerede Brian Ulstrup. Facit blev, at Brian Ulstrup med en lang tå først nåede bolden i samme øjeblik som den indskiftede Fremad-spiller Martin Høgh, der heldigt fik kontraen med sig og nemt kunne finde vej til det tomme mål. - Vi rykker op I omklædningsrummet stod skuffelsen malet i ansigterne af Jetsmark-spillerne, men Bo Zinck ville ikke høre tale om, at holdet har forspildte oprykningschancen efter den femte kamp i træk uden sejr. - Omgivelserne vil uden tvivl konkludere, at vi nu igen snubler i løbet af foråret, men vi viste klar fremgang i denne kamp og har kun én svær modstander - Esbjerg ude - i de sidste fire kampe. - Jeg er overbevist om, at vi rykker op, måske ikke direkte, men så via kvalifikationskampe mod toeren fra østkredsen, fastslog den ene af de uheldige Jetsmark-helte. [ Kampfakta: @Brød.8.fakta-fed:Mål: 15. minut 1-0 Simon Josefsen, 55. minut 2-2 Simon Josefsen, 83. minut 2-1 Stefan Kinze, 90. minut 2-2 Martin Høgh. Jetsmark, 4-2-3-1: Brian Ulstrup - Thomas Jensen, Torben Andersen, Bo Zinck, Andreas Overgaard - Anders Sørensen, Phong Dao - Simon Josefsen, Peter Tranberg, Thomas Bagger (78. minut Morten Eriksen) - Bøje Lundtoft (81. minut Gökmen Yigen). Advarsler: Torben Andersen, Jetsmark, Stefan Kinze og Volkan Caran, Århus Fremad. Dommer: Jakob Kehlet. Tilskuere: 628.