Kæmpesejr til Fortuna

Lisa-Marie Woods og Leena Khamis helt i top, da vendelboerne slog SønderjyskE 11-0 i 3F Ligaen.

Leena Khamis i grønt er sammen med landsmanden Kim Carroll sikret et halvt år mere i Fortuna Hjørring
Arkivfoto: Bente Poder

Leena Khamis i grønt er sammen med landsmanden Kim Carroll sikret et halvt år mere i Fortuna Hjørring Arkivfoto: Bente Poder

Fortuna Hjørring har for alvor fået gang i målscoringen, og det er ikke mindst norske Lisa-Marie Woods og den australske nyerhvervelse, Leena Khamis, der tryller hos vendelboerne. Onsdag var de to profilerne bag Fortunas kvartfinalesejr i pokalturneringen på 6-5 over Skovbakken, og i lørdagens hjemmekamp i 3F Ligaen scorede de henholdsvis tre og to mål, da SønderjyskE blev sendt hjem med en regulær sæk på 11-0. Allerede efter første halvleg havde hjemmeholdet sat tingene på plads med en føring på 6-0, og der blev ikke holdt igen efter pausen, hvor Lisa-Marie Woods tre minutter før tid kunne runde af med scoringen til 11-0. Udover de to profiler scorede Kristine Pedersen to gange, Megan Manthey to, Janni Arnth og Janne Madsen hver en gang.