Ishockey

Kæmpesejr til White Hawks i pokalkamp

GENTOFTE:Frederikshavn White Hawks vandt en kæmpesejr på 19-0 over Gentoftes 1. divisionshold i 1. runde i pokalturneringen AL Bank Cup. Gentofte fulgte med i syv minutter men tabte derefter helt pusten, og høgene vandt første periode 5-0. Også anden periode gav 5-0 til vendelboerne, og i tredje periode blev der scoret yderligere ni gange. - Det er den største sejr nogensinde i White Hawks-regi, beretter assistent Peter Glad, der kunne se Christian Nordentoft score fire gange, mens Thomas Reinert og Christian Schioldan hver lavede tre mål. jop