Kæmpeslagsmål i høge-nederlag

Hårdt spillende hold fra SønderjyskE gav White Hawks en forsmag på slutspillet i tæt kamp, som SønderjyskE vandt 2-1

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hård spil mod høge-keeper Frederik Andersen udløste et større slagsmål.

White Hawks fik det forestående slutspil at mærke mod et sønderjysk mandskab, der spillede både til og flere gang langt over stregen med fire skadede frederikshavnere som et barsk faktum for hjemmeholdet. I slutningen af første periode blev landsholdskeeper Frederik Andersen kørt alt for voldsomt ind i sit bur med et efterfølgende slagsmål og to udvisninger til begge hold som facit Frederik Andersen pådrog sig i situationen en hjernerystelse. Også Morten Smedegaard og finske Teemu Normio måtte blive i omklædningsrummet efter de første tyve dramatiske minutter, og det voldsomme spil tog til i anden periode. Stemningen mellem spillerne på isen blev mere og mere ond, og midt i perioden blev høgenes Mark Müller Larsen bagfra sendt direkte ind i banden af SønderjyskEs Nicklas Beyer Carlsen, der fik matchstraf, mens frederikshavneren blev båret ud og mest af alt lignede et trafikuheld. Sportsligt var gæsterne også skarpest med en 2-1 sejr, der dog først blev sikret i overtid.