Hirtshals

Kæmpetrawler vist frem

Danmarks næststørste trawler blev præsenteret

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Martél Andersen

HIRTSHALS:Det var ikke svært at få øje på den nye kæmpetrawler i Hirtshals, som i funklende lyseblåt tronede over havnen i flere etager. Publikum styrede direkte mod mad- og ølteltet på kajen og fortærede de 350 portioner fiskefrikadeller i løbet af den første times tid.

Trawleren hedder HG 62 Beinur. Det er også et gammelt vikingenavn. Beinur var farbror til den berømte Sigmundur Brestisson, der var med til at kristne Færøerne.

Ejerkredsen har da også færøske rødder. Virgar Tindskard ejer det med sine sønner og sin datter samt en femte person uden for familien. Virgar Tindskard kom til Danmark i 70’erne. Det er det fjerde skib i rækken.

- Jeg er både stolt og glad over at kunne stå her i dag. Det har været en meget stor udvikling gennem årene, hvor skibene er blevet større og større, siger 72-årige Virgar Tindskard, der ikke selv regner med at stævne med ud på Beinur.

Bedre økonomi

Skibet har blandt andet to dobbelttrawl, som er elektriske. Det giver store fordele frem for hydrauliske, som sviner meget. Derudover er der gode mandskabsfaciliteter og ekstra plads ombord. Samtidig betyder skibets størrelse god økonomi.

- Vi bruger meget mindre brændstof per kilo fisk, og også sikkerheden og udstyret er også langt bedre ombord. Det gør det lettere at tiltrække mandskab og klare sig i konkurrencen med fiskere fra andre lande, siger Virgar Tindskard, som oplyser, at mandskabet består af to hold af ni mand hver.

Danmarks største trawler ligger også i Hirtshals. Den blev præsenteret for få måneder siden og er nogle meter længere og er også færøsk ejet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst