Tyverier

Kære tyv: Nu holder jeg ferie

Mange af os fortæller via Facebook, hvornår vi tager på ferie. Og det er noget, indbrudstyve synes godt om.

Facebook misbruges af firmaer, lyder ktitikken . Arkivfoto

Facebook misbruges af firmaer, lyder ktitikken . Arkivfoto

"Nyder solen og swimmingpolen her på Kreta, hvor vi er på ferie de næste to uger". Sådan kunne en typisk Facebook-melding lyde fra ferieglade danskere. Tyv: Synes godt om! Og hvis ellers indbrudstyve havde lidt humor, ville de nok trykke på "synes godt om". For er der noget, indbrudstyve synes godt om, er det information om hjem, hvor beboerne er taget på ferie - for så der er frit spil. Og den slags information er der masser af på netop Facebook. Hver femte gør det Ifølge en undersøgelse, som YouGov Zapera har foretaget for forsikringsselskabet Codan, fortæller næsten hver femte dansker om deres rejseplaner via Facebook. Blandt folk i alderen 18 til 34 år er fortællelysten endnu større - her er det næsten hver tredje, der beretter på Facebook om rejseplanerne. Sådan mindsker du risikoen Det kan være et problem, hvis ens Facebook-profil ikke er blokeret for alle andre end vennerne. Så er det nærmest en invitation til indbrud. - Man kan gøre flere ting for at mindske risikoen. For det første skal man tjekke sine privatindstillinger på de sociale medier, så man er helt sikker på, at det kun er vennerne på for eksempel Facebook, der kan se statusopdateringer, billeder og så videre. - For det andet er det også en god ide, at lade være med at skrive sin adresse og sit telefonnummer på profilen, da det er informationer, der kan bruges til at opsøge en hjemmeadresse. Endelig skal man helst vente med at lægge feriebilleder op, til man er hjemme fra ferien igen, siger Lotte Schartau, produktekspert hos Codan. Forsikringen dækker Hvis man har en almindelig indboforsikring fra et af de større forsikringsselskaber i Danmark, dækker den stort set altid ved indbrud, også hvis indbrudstyven har fundet frem til sit mål ved hjælp af sociale medier som for eksempel Facebook. Men det ændrer ikke på, at det altid er ubehageligt at vende hjem til en bolig, som har været hærget af indbrudstyve. Upload feriefotos når du vender hjem - Selv om man rigtig gerne vil vise vennerne, hvordan man for eksempel har overvundet sin frygt for havet og stået på vandski efter en speedbåd midt i bountyland, så er det nogle gange det mest fornuftige at vente med at dele den slags oplevelser, til man er hjemme igen, siger Lotte Schartau.