Kærester tager hinandens efternavne

Det er ikke kun ægtepar, der i stigende grad vil hedde det samme til efternavn. Også kærestepar får nu fælles efternavn.

Da navneloven blev ændret sidste år, blev det muligt at tage kærestens efternavn uden at blive gift, og den mulighed har lidt over 6000 samlevende benyttet sig af. Det viser en opgørelse, som Familiestyrelsen har lavet for Ritzau. Navneforsker Michael Lerche Nielsen fra Københavns Universitet kalder det en succes. - Det er jo stadig besværligt at ændre navn - der skal ændres mange ting for eksempel pas og andre papirer. At så mange alligevel har benyttet den mulighed viser, at politikerne havde ret i, at der var et behov, da de ændrede loven. At der var mange, der ønskede den mulighed for selv at bestemme. I det hele taget har navneloven været et udtryk for den ultimative demokratisering, så det at have et flot klingende navn nu ikke længere er forbeholdt særlige klasser i samfundet, men gælder for alle, siger Michael Lerche Nielsen. Blandt dem, der sætter vielsesringen på fingeren, er interessen for fælles navn også stor. Efter at loven blev ændret, var der et kort boom i antallet af mennesker, der droppede et efternavn, men det er siden faldet. Antallet af ægtefæller, der tager hinandens navne, er derimod forblevet højt. - Det er et udtryk for, at ligestillingen nu også slår igennem på det område. Den tid, hvor kvinden automatisk fik mandens navn, er ovre. Nu ønsker parrene at signalere, at de er ligeværdige og samtidig insisterer på at være en enhed, et fællesskab. Når kærestepar tager hinandens navne, er det et udtryk for den tendens, vi også ser på andre områder - for eksempel med pension og arv, hvor skellet mellem papirløst forhold og ægteskab til en vis grad udviskes, siger Johan Peter Paludan, direktør i Instituttet for Fremtidsforskning. Han mener, at med et fælles navn viser parrene også, at de tror på, at deres forhold holder. - Det er ikke som sådan et spørgsmål om kønsroller, og i fremtiden vil vi også se, at det vil være tilfældigt, om parrene tager blot den enes eller andens efternavn. Det handler i stedet om at insistere på parforholdet som en enhed, siger Paludan. Når ægteparrene tager fælles efternavn, går de efter de mere specielle navne, som regel på bekostning af navne som Jensen og Hansen, fortæller sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen fra Kairos Future. - Tendensen er klart, at man går efter de mere specifikke og specielle navne, og så er det mere underordnet, om det er manden eller konen, der hedder det. Vi bevæger os væk fra massenavne for at hedde noget specielt, der klinger flot, siger Birthe Linddal Hansen og fortsætter: - Det ligger godt i tråd med hele samfundstendensen om selviscenesættelse og individualisering. Man er i højere grad noget særligt, hvis man har et særligt navn. Og i dag vil man gerne skille sig ud som noget særligt, siger hun. /ritzau/