Pædofili

Kæring i sexsag udsat

Landsretten har endnu ikke taget stilling til, om fængslede i sag om sexmisbrug af pige, skal løslades.

Vestre Landsret skulle tirsdag have taget stilling til varetægtsfængslingen af de fire mænd fra Brønderslev-kanten, som er sigtet for samleje eller anden kønslig omgang end samleje med en 10-årig pige fra Brønderslev. Men på grund af sagens omfang, hvor der blandt andet skal afspilles en halvanden time lang afhøring af pigen på dvd, har landsretten foreløbig udskudt sagen til tidligst onsdag morgen. De fire mænd - hvoraf de tre er i familie med pigen - blev ved Retten i Hjørring varetægtsfængslet frem til 22. december. Alle fire nægter sig skyldige og kærede derfor fængslingskendelsen til landsretten.