EMNER

Kærlighed i konditoriet

Julelyset er nået til Skørping. Det har brændt hele december for mennesker, der i andres øjne har gjort noget godt. Det har brændt for sognepræst Leif Bork Hansen, der har skjult afviste asylsøgere. For Widad Akrawi, der er flygtet fra tortur i Irak, og som ville gennemstå de samme lidelser igen i kampen for frihed. Lyset har været fordi trompetisten Palle Mikkelborg, blomsterkunstneren Erik Buch, Inge Genefke, Sanne Salomonsen, Anne Marie Helger, Kirkens Korshær og Amnesty International. Men nu er lyset altså kommet til Skørping, hvor en kvinde tager telefonen. - Mimmi, det er hos Marie Thomsen. Mimmi får at vide, at hendes mor Marie Thomsen har modtaget julelyset af forfatter Anne Marie Løn, fordi bagerfruen Marie Thomsen viste forfatteren tillid og varme, da hun var barn. - Marie Thomsen er for mig billedet af en varm og smilende kvinde, der skaber en varme, som hun magter at sprede ud. Hun har været et forbillede for mig hele livet, siger Anne Marie Løn Mimmi begynder sagte at græde i telefonen, da hun hører begrundelsen. - Ja undskyld, men det er så smukt. Min mor er jo syg, siger hun. Marie Thomsen er 78 år og har lidt af kræft i to år. Men humøret fejler ikke noget - Det lyder vel nok flot. Det er godt, jeg sidder ned, siger hun med en varm klang. Marie Thomsen er ikke et sekund i tvivl om, hvorfor hun har brugt sit liv på at være noget for andre mennesker. - Det er lykken. Man har det så dejligt - man føler at man lever. Så er det hele noget værd. At gøre noget for andre, at glæde sig og hygge sig med andre. Man får en følelse inden i. Ja det er slet ikke til at sige hvordan, siger Marie Thomsen. Hun flyttede til Poulstrup i 1946 sammen med sin mand. Der havde de et konditori, hvor hele byen samledes. Manden arrangerede en skakklub, og Marie Thomsen selv lavede kurser for damerne i byen. - Vi havde samværd fra morgen til aften, og vi lukkede først klokken ti. Sammenholdet giver så meget. Det er pragtfuldt, så kan man klare det hele, for man får det dobbelte igen af, hvad man giver, siger Marie Thomsen. Selv om kurserne i konditoriet er slut, og Marie Thomsen er flyttet væk fra Poulstrup holder hun humøret højt. - Nu er jeg jo blevet syg, men det er der ikke noget at gøre ved. Heldigvis har jeg kun dejlige minder at tænke på, og det er helt enestående, at jeg har fået lov til at få sådan et liv.