Kærlighed i Prag og fængsel i Bagdad

Ole Bay er langturschauffør med indbygget længsel efter Vendelbokroen

THORSHØJ:En Scania 164 med en V8-motor, der yder 480 hestekræfter, skal man behandle med respekt og forsigtighed, og inde i kabinen er der country-pop på cd-afspilleren. Legenden Freddy Fender synger "Crazy Baby" og senere "Silver Wings", mens lastbilchauffør Ole Bay fra Thorshøj nynner med. Han kører hver fredag til det nordlige Sverige med blomster, og lige nu er det lyng, det handler om. Senere på året skal han afsted med julestjerner. For Ole er der groft sagt to ting her i livet, der fylder. Arbejdet som langturschauffør og Vendelbokroen i Thorshøj. - Hvis jeg er hjemme i 20 timer, er jeg på Vendelbokroen de 21. Siger en grinende Ole Bay ved et bord på kroen, hvor vi fandt ham torsdag eftermiddag. Han sidder i en rød Polo-trøje, har et frisk mellemrum mellem fortænderne, og så har han en røghoste, der siger spar to. Dåbsattesten siger 53 år, og Ole Bay har to voksne børn. Han blev skilt i 1993 og er vist det, man kan kalde en fri fugl uden særlig meget respekt for autoriteter. Hvis man spørger ham, om der har været en eller anden oplevelse i livet, der har haft særlig betydning, så svarer han efter lidt betænkningstid: - Jeg har altid været den samme, uanset hvad jeg har været ude for. Jeg kan godt lide at være sammen med mennesker med humor. Hvis jeg har problemer, kommer jeg bare ind på Vendelbokroen til "min familie", hvor man kan få en god snak og et godt grin. Måske rafle lidt eller proppe 500 kroner i spillemaskinen - og så bare vente... Men selv om han ikke sådan hiver en række oplevelser op af hatten, så har der været mange smukke sekvenser i Oles liv. For eksempel dengang han - for snart mange år siden - kørte som langturschauffør i både Iran, Irak og Saudi Arabien og stødte ind i en spændende kultur helt anderledes fra den danske. Sammenholdet mellem de udenlandske chauffører var fantastisk, men der har selvfølgelig også været oplevelser, som ikke var så behagelige. For eksempel dengang Ole - uden skyld - var indblandet i et trafikuheld i Bagdad og blev slæbt med på den nærliggende politistation, hvor han rutinemæssigt og som forebyggelse mod lus blev klippet skaldet. Senere sad han i fængsel i syv timer, inden Den Danske Ambassade løste misforståelserne. Og kærligheden. Hvad med den, Ole Bay? Den fandt han selvfølgelig også på landevejen. Han havde mange ture gennem de daværende østlande, hvor han blandt andet kunne tanke billig diesel. Otte kilometer uden for Prag var der et truckstop, der bar navnet Rondellen, hvor Ole altid gjorde stop for at få noget at spise og drikke. Bag disken arbejdede en servitrice ved navn Dana, som med lettere foragt kiggede på de udenlandske chauffører, der smed om sig med penge. - Der var noget ved hende, som jeg kunne lide - noget ved hendes væremåde. Måske var det netop fordi, hun var så reserveret, at jeg blev forelsket i hende. Hun var meget smuk! Det endte med, at Ole købte et 21 karat guldsmykke i Saudi Arabien og gav den til Dana, som smeltede, da hun modtog den fornemme gave. 4. juni 1981 blev de to forlovet, og 6. februar året efter blev Dana og Ole gift i Prag. De flyttede til Danmark, og på et tidspunkt fik Ole et job i Vendsyssel, hvor parret købte hus i Thorshøj. I 1993 blev Dana og Ole skilt, og ungkarlen har ingen planer om at finde kærligheden igen. - Dét liv er slut. Man kan ikke holde sammen på en familie, når man er væk altid - enten på arbejde eller på kro. Jeg er 53 år, og jeg kan allerede nu fortælle, at jeg har haft et godt liv med mange oplevelser. Jeg har da lavet en del lort, og i skolen fik jeg som regel dårlige karakterer. Alligevel har jeg haft flere oplevelser end de fleste. Og så er jeg iøvrigt ikke bange for at dø. Jeg er jo blevet begravet en gang. Det var den 15. oktober 1999! Ole Bay hentyder til dengang, han efter en behandling med zoneterapi af en eller anden grund pådrog sig en dobbeltsidet lungebetændelse. Hosteanfaldene blev værre og værre, og halvt i spøg, halvt i alvor, sagde Ole til vennerne, at nu var hans sidste time nok kommet. For sjov begyndte der en indsamling til en krans i tilfælde af en begravelse, og minsandten om ikke der kom næsten 3300 kroner ind. Nå, men Ole døde jo ikke, og pengene skulle bruges til et eller andet. Vennerne arrangerede derfor Oles begravelse på kroen med taler, bårebuket (Ole lå på et bord med foldede hænder), lækre snitter og en lille, fin trækiste med en flaske rødvin i. - Vi festede sgu i tre døgn. Jo, kroen er mit andet hjem, siger Ole Bay. Han tænder en smøg og drikker en tår af sin Carlsberg. Uden for på Hjørringvej flyver et par svaler, det er snart aften. Det er ved at være tid til Silver Wings med Freddy Fender.