Kærlighed på fodrejsen

Strandbynit i på toppen af Argentinas bjerge

FREDERIKSHAVN:Globetrotteren Per Kristiansen fra Strandby fortalte i 2000 til Nordjyske om sine rejser i Østeuropa. Forleden fandt han de gamle avisartikler frem, hvor der stod, at han sluttede turen rundt i Østeuropa med at vise den argentinsk pige, Maria, rundt i Danmark. Historien har nu fået en spændende drejning - som historier heldigvis ofte får. Nu, tre år senere, bor Per Kristiansen sammen med Maria i et hus i La Plata, 50 km. uden for fra Buenos Aires, som er Argentinas hovedstad. - Da jeg kom hertil, tænkte jeg, at jeg nemt kunne finde arbejde, da jeg taler tysk og engelsk og har god hotelerfaring - selv om jeg ikke taler spansk. Men i Argentina er der stor arbejdsløshed. En dag søgte jeg job på et hotel, hvor man manglede folk, der talte engelsk. Der var ca. 100, der ventede på at komme til samtale, og da jeg - med mit lyse hår og 195 cm. - trådte ind, følte jeg mig mildest talt udenfor. Det blev ikke bedre, da jeg slet ikke kunne komme i betragtning, da de forlangte et ID-kort. Jeg viste mit pas, men blev bedt om at gå, siger Per Kristiansen. Han startede på at læse spansk på universitetet i Buenos Aires - både for at kunne få et job og for at kunne begå sig i et spansktalende land. Sproglærer - Flere begyndte at spørge, om jeg ikke kunne hjælpe dem med engelsk, så jeg begyndte at give privatundervisning - mest for sjov, men også for at lære spansk, og nu da jeg taler sproget, kan jeg måske finde et job som turistguide eller i hotelbranchen. Argentina er ikke et typisk sydamerikansk land. Mere end 90 pct. af befolkningen er efterkommere af emigranter fra hele Europa - mest Italien og Spanien. Sproget er meget anderledes fra spansk - f.eks. som svensk fra dansk. - I den nordlige del af landet er der flere danske kolonier, hvor landets traditioner stadig lever, f.eks. med folkedans, siger Per Kristiansen, der har mødt danske børnebørn, bl.a. husker jeg på min fødselsdag, da min svoger pludselig begyndte at synge "I dag er det Pers fødselsdag" på gebrokkent, men forståeligt dansk. Han er tredje generations dansker og hedder Fredrico Larsen. - I vores by blev vi en dag inviteret til skandinavisk aften. Der var flest ældre mennesker, hvis forældre immigrerede for 100-200 år siden. Kun få taler dansk, men et ældre ægtepar talte med københavnsk accent og utroligt nok, havde de kun været i Danmark på én 14 dages ferie. De havde lært sproget af deres bedsteforældre, men hvordan de har holdt det ved lige, er et godt spørgsmål, siger Per Kristiansen. Immigration har gjort at Buenos Aires er mere europæisk end sydamerikansk - den sammenlignes ofte med Paris på grund af de mange teatre, museer og hyggelige cafeer. 65 gange Danmark - Dét, jeg holder meget af i Argentina, er forskellighederne. Landet er 65 gange større end Danmark og 3500 km. langt - altså som fra Skagen til det sydlige Marokko. Den nordlige del har varme og tørre ørkener, imponerende farverige bjerge, små landsbyer med gamle kulturer og mod den brasilianske grænse er der jungle, hvor man kan opleve ét af verdens største vandfald, der er tre kilometer bredt og 70 meter højt. Sydpå strækker Andesbjergene sig hele vejen ned langs Argentinas grænse til Chile og Bolivia - med isblå gletschere, et rigt dyreliv. - I starten af året rejste vi rundt i de sydlige provinser og startede med trekking i Bolson midt i Andesbjergene. Efter et par uger med masser af oplevelser, talte vi om at vende tilbage til la Plata. På det tidspunkt var vi 1.500 km. hjemmefra - en bustur på 28 timer. Men Maria syntes, at vi skulle tage ned til El Calefate og se de store gletscher - problemet var bare, at det var en bustur på 20 timer. Men vi blev tilbudt to flybilletter til 200 kr. pr styk - hvilket var billigere end busbilletten - meget belejligt, da vi samtidig opdagede, at der kun gik fly hver 14. dag, fortæller Per Kristiansen. Efter en fire timer nåede parret El Calefate - rejsen fandt sted i januar, som - med ca. 40 grader - er den varmeste måned i Argentina. El Calefate - ca. 2000 km syd for hovedstaden - ligger ikke så langt fra Sydpolen. Hér ligger sommertemperaturen på omkring de 10-15 grader. Pers plan var blot at trekke lidt rundt i Andesbjergene, men med en billig flybillet og de magiske gletschere, småfrøs han og Maria med to rygsække med sommertøj. Men med plasticponchos kunne de holde regnen ude, og næste dag tog de en guidet tur til gletscheren Perito Moreno - én af de mest imponerende. På verdens top - Den starter langt oppe i Andesbjergene, løber fire km. ned og danner en 60 meter høj "ismur" ved en sø. Perito Moreno er en af de største gletschere af de i alt 400 i hele parken. Et par dage senere tog vi en bus mod Fritz Roy - et af de højeste bjerge i landet. Vi kørte ad hovedvej 40 gennem den pataloniske ørken. Normalt er ørkener varme, men denne er kold og våd og vejen bestod af 30 cm. grus. På turen så vi vilde strudse, lamaer og kæmpe kondorer svævede over os. Vi fik at vide, at hvis vi var heldige, kunne vi se toppen af bjerget Fitzroy. For det meste er der overskyet på grund af det kolde klima. Og der var overskyet. Efter at en ranger havde forklaret reglerne for at færdes i området, fandt vi et sted at overnatte, fortæller Per Kristiansen. Næste morgen stod han og Maria op klokken 5, og da de ikke havde varme jakker, iklædte de sig mange bluser og trøjer. Det viste sig, at det faktisk netop var bedst at klæde sig på i mange lag, for når det bliver varmere, tog man bare et lag af. - Trekkingturen var fantastisk. Der var skyfrit og bjerget tårnede sig op foran os. Det tog os seks timer at nå til det højest tilgængelige. Derefter var det kun professionelle bjergbestigere, der efter at have underskrevet, at de selv tog ansvaret for turen, kunne fortsætte.På vej ned igen passerede vi, hvad vi først troede var en kirke. Det viste sig at være et lille hus - bygget som monument for de mange bjergbestigere, der aldrig nåede ned i live, slutter Per Kristiansen, der brugte et par dage og 30 timer i bus for at komme hjem til Buenos Aires - og har måttet sande at Argentina på alle måder et stort land.