Kærlighed på tværs af grænser

Filmtitlen lyder engelsk, men filmen er fransk. En ung irakisk fyr vil flygte fra Calais i Frankrig til Dover i England. I London venter hans store kærlighed og måske et job væk fra krig og fattigdom. Sjældent er et af verdens store globale pro

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Svømmelærer Simon i aktion i svømmehallen, hvor en 17-årig flygtning opsøger ham for at få svømmetimer.

Philippe Lioret er en passioneret instruktør. Han vil gerne fortælle en dramatisk historie med et vigtigt politisk bagtæppe uden at løfte pegefingre. Det gør han i ”Welcome”, hvis titel naturligvis er ironisk ment. Lioret kalder sin nye film, der nu vises i Biffen i Aalborg for ”To modsatrettede kærlighedshistorier, der slår sig på verdens absurde tilstand”. ”Welcome” står der på naboens måtte i den opgang, hvor svømmelæreren Simon (Vincent Lindon) bor i Calais. Det er byen, hvor mange flygtninge, der er kommet illegalt til Frankrig, forsøger at flygte til London i nogle af de mange lastbiler, der fragter varer over kanalen. Man kan se den engelske kyst fra Calais, men det kræver alligevel en færge at komme de knap 34 kilometer over vandet. De dør hvis vi ikke hjælper En dag begynder en ung fyr fra Irak, Bilal, at svømme i den hal, hvor Simon arbejder og Simon hjælper ham. Blandt andet med en overnatning. Sådan noget er strafbart i Frankrig. I første omgang ver over? Ville du ikke svare ja? - Hvis ikke vi hjælper dem, så dør de. Og de dør, hvis vi sender dem tilbage til deres hjemland. Både Frankrig og andre europæiske lande burde have mere værdighed og åbne deres døre. Politikerne gør det klassiske, at de taler om de fremmede som kilde til problemerne op til valgene, og så bliver de valgt igen. Bygger på en sand historie For at få folk til at føle for det politiske stof, måtte du lave en spændende historie. Hvordan skabte du den? -Jeg har lavet historien på den måde, at jeg først forsøgte at lære karaktererne rigtig godt at kende og forsøgte at indkredse temaet, og så begyndte jeg med historien. - Jeg håbede så, at de kom og hviskede deres historie i mit øre. - Jeg ville være sikker på, at det der sker dem er sandfærdigt. Den unge fyr der gerne vil flygte ved at svømme over kanalen, han eksisterer i virkeligheden. Jeg har mødt den frivillige hjælpearbejder, der hjalp ham. - Han var godt nok ikke svømmelærer som i filmen, men sådan har jeg taget elementer fra virkeligheden og lavet det om til en historie. - Jeg forsøger så at være tro mod den virkelige verden på den måde, at man aldrig hørte mere fra den fyr der svømmede over kanalen. En Hollywoodafslutning havde været utroværdig. Hvorfor hjælper svømmelæreren Bilal? -I begyndelsen har han ikke rigtigt noget at vinde, men han bliver imponeret over den unge drengs determination. Da han tager ham med hjem første gang, er det bestemt også for at imponere hans ekshustru. Samtidig ser han på en måde sig selv som ung eller nogle karaktertræk, som han måske har mistet med alderen. - Der er et øjeblik, hvor han hos politiet siger, at det er hans egen søn, der er forsvundet til havs og der tror jeg, at han på en måde føler, at det kunne han faktisk være. Risikerer man virkelig en fængselsstraf for at give en flygtning et lift i sin bil? -Ja. Op til fem år. Her går franskmændene lodret imod de europæiske retningslinjer. Det var blandt andet derfor min film fik en pris af politikerne i Europa-Parlamentet. Filmen er godt nok fiktion, men alle detaljerne er sande. Frankrig er en politistat Følte du et pres fra den franske regering, da du lavede filmen? - Ikke under indspilningerne. Det havde været værre, hvis ”Welcome” havde været en dokumentarfilm, for det ser folk og myndigheder jo som et forsøg på at filme sandheden. - Når du møder op med en fiktionsfilm, ligner det mere cirkus, og der er skuespillere og masser af hurlumhej. Der tænker man ikke over, at man kan være lige så meget på jagt efter sandheden. - Noget andet er så, at da filmen var færdig, og den kom ud i biograferne, da tog politikerne afstand fra filmen og sagde, at den var da meget god - men langt fra sandheden. Den politiske debat blev ret ophedet. Overvejede du sammenligningen med jødeflugten under Anden Verdenskrig? - Politiet i Frankrig arbejder på samme måde, som de gjorde under Anden Verdenskrig. De besøger dig rask væk uanmeldt derhjemme klokken seks om morgenen, hvis de har mistanke om, at du hjælper en flygtning, så den facet er rundt regnet den samme som i Vichy-regeringens tid. Hvorfor er London slaraffenland for flygtningene og ikke Paris? - I 80’erne åbnede Margaret Thatcher arbejdsmarkedet for illegale flygtninge, så der er flere muligheder for at få arbejde via landsmænd, fjerne familiemedlemmer og så er der sproget til forskel. Mange af flygtningene kan godt tale engelsk, men ikke fransk.