Kærligheden bærer livet

Jens og Anne har begge kørt med på forreste række i livets rutsjebane. Herfra har de set og mærket livets skyggesider på egen krop. I dag bor de i Eriksholmparken og bindes sammen af kærligheden.

ERIKSHOLMPARKEN:Det er to år siden Jens og Anne mødte hinanden på nettet. Hun forlod kort efter et stærkt problematisk forhold og stod med datteren i den ene og kufferten i den anden hånd. Han havde en anklage for mistænkelig omgang med mindreårige hængende over hovedet. Ydmygelsen kostede tre selvmordsforsøg. Parret flyttede sammen i Eriksholmparken. Ikke fordi de var begejstrede for adressen, men det var den mulighed, der var. Et par uger efter indflytningen gemte en biltyv sig i deres udhus, men bortset fra det har de nu vænnet sig til og er glade for hverdagen i byens fattigste kvarter. Også selvom Anne har trælse pubertetsminder fra rækkehuset inde ved siden af. - En "dum" stedfar, som hun formulerer det. Oplevelserne sidder i hende den dag i dag, og hun forsøger ikke at skjule, at hun gerne vil flytte fra nummer 98. - Livet er en stor rutsjebane. Og vi har fået vores ture på første parket. I øjeblikket er jeg sygemeldt - men har åbenbart ikke gjort det efter reglerne, så man har taget min kontanthjælp fra mig. Lige nu og her har vi et overtræk på 5000 kroner i banken, så julen bliver lidt presset. Økonomisk set er vi nogle "hængerøve", men vi forsøger hele tiden at se lyspunkterne i livet, siger Jens, der netop er stået op efter et eftermiddagshvil. Hvad er et godt liv for jer? - Glade børn, og det at vi selv er glade og raske, svarer Anne prompte. - Selvom det måske kan være svært at se, så har vi struktur og et mønster i vores hverdag. Der skal ikke for mange afvigelser til, så kokser det hele, erkender Jens og fortæller om den menneskevarme købmand ovre på Aalborgsiden af fjorden, der giver familien kredit i hverdagen. Penge til at leje en boremaskine og hænge billeder op er der ikke til, selvom Jens selv maler dem. Derfor er væggene tomme. - For der er heller ikke nogen her, der har en, vi kan låne, forsikrer penselføreren, der nu ikke vil kalde sig selv for kunstner. Malerierne hjælper ham blot til at holde de kræfter væk, som en lokal præst for nogen tid siden hjalp ham med til at uddrive. At Jens så tillod sig at tale højt om sine "mærkværdige" oplevelser og deltog i et TV-program skræmte kun de sidste vennerester bort. Men der var nu heller ikke mange tilbage efter anklagerne henne fra børnehaven! I dag har Jens og Anne hinanden. Kærligheden kitter deres tilværelse sammen. - Anne reddede mig tilbage til livet. Hun troede på mig og betroede mig sit kæreste eje, hendes datter, på et tidspunkt, hvor jeg ikke kunne synke meget dybere. I dag kæmper jeg min egen stille kamp for at få oprejsning for de falske anklager, der beroede på en anonym opringning. - Ja, jeg stolede på Jens. Det følte jeg, at jeg kunne gøre – og jeg er ikke blevet skuffet. Jens smiler og lader så samtalen falde på den politiske dagsorden. Den optager parret, der nu ikke længere kan få boligstøtte. - Den nuværende regering gør hvad den kan for at smadre livet for de lave indkomster i dette land. Det er løgn, når de forsøger at bilde folk ind, at de vil bevare velfærdssamfundet for alle. Det er folk og familier som vores, der betaler gildet i øjeblikket. Hvad drømmer I så om? - Vi skal have økonomien på plads, så vi kan komme væk herfra. Børnene er på plads. Vi har hinanden på plads, nu må vi finde en måde at skaffe penge, så vi ikke skal rende rundt og samle flasker til toastbrødet, siger Jens, der hverken tænder på eksotiske rejser eller store huse i Hasseris, når han drømmer. - Jeg vil bare så gerne have, at mine børn får en god skolegang, indskyder Anne. Hvis I vandt en million? - Så betalte vi vores gæld og købte et hus i en landsby udenfor Aalborg og en lille brugt bil til at komme lidt rundt og se på Nordjylland. Indtil da må parret væbne sig med tålmodighed og vente til sommerferien, hvor Annes forældre har inviteret dem på weekendophold i et sommerhus ved kysten. Hvad overlever I på indtil da? - Hverdagens humor. Anne og jeg rammer den samme tone i livet, forklarer Jens, mens Anne sidder tilbagelænet i sofaen med et underfundigt smil og giver kæresten grønt lys til at ryge, så længe Lucas opholder sig i barnevognen uden døre. - Man skal passe på med at gøre sig selv til et offer. Der er så megen ynk i den verden, vi lever i. Folk omgiver sig med glitter og glamour. De køber sig til en flig af kærligheden for et par tusinde og haster videre til et nyt knald. Men den rigtige kærlighed kan ikke købes for penge. Kærligheden til de mennesker man holder allermest af, vil altid være det, der hæver livet til noget unikt, funderer Jens og puster røgen diskret ud. Anne nikker og smiler - igen.