Kærligheden vandt

AALBORG:Det blev kærligheden, der vandt, da Aalborg Handelskole for nylig kårede vinderen af dette års messe for den bedste kommende fest på skolen. Som et led i undervisningen havde eleverne fra 2.g både lavet budget, koncept og messe-stande, som skulle lokke deres kammerater til at stemme på netop deres fest. Og selvom præmien kun giver vinderne ret til at udføre deres fest i praksis, blev der - for de flestes vedkommende - dystet på livet løs. Men vinderen blev, som allerede nævnt, stand nr. 5 Love Party, stærkt forfulgt af stand nr. 12 3 Bars Party og stand nr. 20 Stand Up Party 2004 på anden- og trediepladsen.