Kærligheden vokser

Kærlighed må siges at være hovedtemaet for opera gennem tiden. Alle sider af den - den sanselige, den ulykkelige, den romantiske og den misundelige. I "Kærlighedens stier" konfronteres man netop med de mange ansigter kærligheden har og hvor stærk en følelse, den er. Rundvisningen ned af de forgrenede stier torsdag aften i Nørholm Forsamlingshus koncentrerer sig om nogle forskellige hovedfigurer inden for operaen, der hver repræsenterer meget forskellige måder at håndtere kærligheden på. Vi møder den spanske letlevende Carmen, den sørgende græske Orfeus, den forførende italiener Don Giovanni og den jaloux, ligeledes italienske, Masetto. Geografisk befinder vi os altså et godt stykke syd for Danmark, hvor kærlighed er blodrød, temperamentsfuld og anderledes passioneret end heroppe nordpå. Men trods temaer som død, jalousi og forelskelse er "Kærlighedens stier" ikke så alvorlig som det kunne lyde til. Opera er også en genre, der ofte ironiserer over sin egen selvhøjtidelighed, og netop ironien bliver der også gjort plads til i "Kærlighedens stier". Især den sidste tredjedel, som er helliget Mozart, får mange komiske øjeblikke ud af scenerne, hvor Zerlinas ægtemand, Masetto, er blevet hånet af kvindeforføreren Don Giovanni. "Kærlighedens stier" bliver ikke opført af en herre- og en damestemme, men af en sopran og en mezzosopran. Det har både sine fordele og ulemper. Lyden bliver en smule spinkel uden den bund, en herrestemme normalt kan give, og samspillet, hvor de to parter skal virke forelskede, fungerer ikke lige godt i hver scene. Det lykkes allerbedst i nogle af Mozart-duetterne til sidst i forestillingen - der er samspillet rigtig godt og duetterne er både meget sanseligt og morsomt fremført. I scenerne fra "Orfeus og Eurydike" er opførelsen mindre vellykket. De sørgelige scener, hvor Eurydike dør, er ikke så medrivende fremført, som de sjove scener, og i de scener mangler musikken desuden lidt dynamik og variation i fraseringerne. Kirstine Lykkebos altstemme og Katrine Dyrehauges sopran klinger fint sammen og Peter Nørskov Jørgensen akkompagnerer meget habilt og sikkert. Musikken er også meget velvalgt - publikum får mange af klassikerne, men ikke kun i form af highlights. Hver af de tre operaer bliver opført med en indledning fra en af musikerne, hvor arien bliver sat ind i en handling og et skuespil, og det gør, at man nærmest får et lille stykke af hver opera med hjem. Kærligheden og sanseligheden vokser hen ad vejen i "Kærlighedens stier" og er til sidst i fuldt udbrud i Mozart-delen, som lykkes rigtig godt i udtryk og musikalsk fremførelse. Måske også fordi "Don Giovanni"-historien når ud i alle hjørner af kærligheden, og viser, at kærligheden ikke altid tåler, tror, håber og udholder, men også til tider er misundelig, praler og bilder sig noget ind. Sophie Preisler Nørgaard Sophie.Preisler.Norgaard @nordjyske.dk "Kærlighedens stier" Nørholm Forsamlingshus, torsdag aften, en time Medvirkende: Kirstine Lykkebo, mezzosopran/alt, Katrine Dyrehauge Roos, sopran, og Peter Nørskov Jørgensen, pianist. Instruktion: Kit Eichler Musik af: Georges Bizet, Christoph Gluck og W. A. Mozart