Film

Kærlighedsfilm i Kino

PANDRUP:Kino i Pandrup viser i denne uge Susanne Biers nyeste film "Elsker Dig For Evig". Filmen fokuserer på, hvad sker der, når alt det vi tager for givet forsvinder og vi ikke længere har kontrol over vores hverdag. "Elsker dig for Evigt" handler om fire mennesker og deres pludselige og uforberedte møde med livets skrøbelighed og ikke mindst kærlighedens styrke. Cecilie og Joachim, Sonja Richter og Nikolaj Lie Kaas, er unge og forelskede. De skal giftes og har livet for sig. En dag bliver deres liv dog unaturligt forandret, da Joachim bliver påkørt af en bil og lammes fra halsen og ned. Bilen køres af Marie, Paprika Steen, mor til tre og gift med Niels, som spilles af Mads Mikkelsen. Niels er læge på det hospital, hvor Joachim indlægges, og overvældet af skyldfølelse tilskynder Marie sin mand til at tage sig af Cecilie i den svære situation. Niels og Maries eget forhold er imidlertid faldet hen i en rutinepræget døs, og Niels forelsker sig uforventet og hovedkulds i Cecilie. Spørgsmålet er om Niels og Cecilie er parate til at opgive alt for deres kærlighed. En ting er sikkert, ingenting kan blive som før.