Kært barn har mange navne!

Korup Ådal stien/kirkestien/hjertestien - you name it - men hvad skal den egentlig hedde?

Å-gruppen har sendt os dette foto fra det naturskønne område langs Korup Å fra Å-huset på Teglbakkevej til Korupvej ved dambruget.
Å-gruppen har sendt os dette foto fra det naturskønne område langs Korup Å fra Å-huset på Teglbakkevej til Korupvej ved dambruget.

Efter at vådområdet omkring Korup Å er etableret og vandet "flyder" frit igen, er Å-gruppen ved at planlægge næste trin for at få etableret en offentlig sti langs Korup Å.

Projektet er delt op i 2 etaper fortæller en af Å-gruppens medlemmer Jess Laursen.

Etape 1:

- er en sti med en bredde på 4 meter som bliver placeret på nordsiden af Korup Å - etape 1 går fra Skelund Kirke og til Korup å og videre til det blå hus på Teglbakkevej og er en ca 3 km lang sti. Opgaven er pt. ved at blive tinglyst af landinspektør Erik Støvring.

Etape 1 skal etableres således at den kan gennemføres med en "brakpudser" - og stien skal etableres som en natursti. (se tegning).

Etape 2:

- skal kun være en "trampesti" - der skal starte på Teglbakkevej 36’ jord mod vest og går videre langs Korup å og på nordsiden til Korupvej 34 (se tegning).

- Grunden til, at man har nedsat en arbejdsgruppe er: At Korup Å er et smuk naturområde som vi i Å-gruppen gerne vil åbne op for alle - et nyt offentlig naturområde med en sti som kan benyttes af alle, turister, hundeluftning, hestfolket, lokale mm.

Hvad skal stien hedde?

Der vil blive placeret rastepladser flere steder på sti forløbet, når tinglysningen er tilendebragt, så vi kan begynde at etablere lokale "hyggesteder" langs åen.

- Men her kan du også være med, for vi søger et navn til stien, fortæller Jess Laursen.

For Å-gruppen vil meget gerne høre din mening om, hvad du syntes "stien" skal hedde og hvad indholdet skal være.

- Vi har nemlig lovet naturen, at alt skal holdes i naturlige materialer - og det er jo en god målsætning, og vi er godt på vej og snart i mål, siger Jess Laursen.

Å-Gruppen

- består af medlemmer fra Lodsejerne, Skelund Kirke, Veddum Landsbylaug og Skelund Landsbyforening, nemlig: Jan Vestergaard, Peter Muhl, Leo Korsgård, Jan Thøgersen, Poul Jensen og Jess Laursen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden