Kaffe mod Alzheimers: Se hvor mange kopper du skal drikke
Ny forskning giver et forslag til, hvor mange kopper kaffe, du skal drikke for at hjælpe hukommelsen
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:19
LOS ANGELES: Morgenkaffe, aftenkaffe - ja, kaffe på et hvilket som helst tidspunkt af dagen ser ud til at have en præventiv virkning mod hukommelsesbesvær og Alzheimers, skriver Jyllands-Posten.
Nu mener franske og tyske forskere at have fundet frem til, hvorfor kaffen virker, og hvor mange kopper om dagen, man skal nedsvælge for at få den gavnlige effekt.
Resultatet er fremlagt i US Journal Neurobiology of Aging.
Små doser
Forskerne har i et forsøg med mus fundet frem til, at det formentlig er selve koffeinen, der virker mod sygdommen.
Musene fik tilført små doser koffein - 0,3 gram pr. liter - i deres drikkevand, og blev så sammenlignet med mus, der ikke fik koffein.
- Gruppen af mus, der fik koffein, var mindre påvirket af hukommelsesproblemer, siger leder af forskningsprojektet, David Blum fra Inserm.
To kopper
Hvis man overfører erfaringerne til mennesker, vil det svare til, at vi skal drikke to kopper kaffe om dagen for at få den gode virkning.
Der er dog behov for flere undersøgelser for at forstå sammenhængen af de gavnlige virkninger.
I alt lever 30 millioner mennesker verden over med Alzheimers.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.