Kaffe og musik på Ældrecentret

} UNDERHOLDNING: Rostrup Seniororkester har lovet at levere underholdningen, når Venneforeningen ved Ældrecenter Østermarken lørdag eftermiddag inviterer til hyggeeftermiddag med tilhørende kaffe og amerikansk lotteri. } MUSIK: En lille og intim eftermiddagskoncert med et par - i musikalsk sammenhæng - besynderlige størrelser. Objektivt set erkender duo'en Juul & Tanderup selv, at de nok mere ligner nogen, der hører hjemme på en John Deere traktor end på en musikscene. Det er imidlertid, der duo'en gør sig lørdag eftermiddag på Aviskontoret, hvor de vil øse af et varieret musikalsk kar af sange, der tidligere er fremført af kändisser som Frank Sinatra, The Beatles og Kim Larsen. } UDFLUGT: Aars Pensionistforening er langt fremme i forberedelserne til forårets store udflugt. 10. maj ved middagstid er der afgang fra Anlægstorvet. Målet er Lynnerupgaard i Møldrup Kommune. Foreningen har også holdt en velbesøgt hyggeeftermiddag på Kimbrerkroen, hvor Ærtebælgens tidligere indehaver Samuel Frederiksen underholdt ved klaveret. } GALLAFEST: Handelsgymnasiet holder en gammel tradition i hævn, når skolen fredag aften kalder sine afgangselever til Gallafest. Eleverne møder i stiveste puds lidt i kl. 18, hvor Kimbrergarden modtager dem med fuld musik. Herefter er der spisning, fællessang, taler og engelsk vals inden orkestret "Hedeslag" spiller til tidlig morgen. } EJENDOMSHANDEL: Matrikel: 4 DL, Dybvad Mølle, Aars. Beliggende: Dalstrøget 18. Sælger: Boet efter Else Ketty Nielsen. Køber: Bruno Justesen Nielsen og Pia Irene Madsen m.fl. Ejd.værdi: 690000.