Kaffe og velkomst til nye studerende

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

De mange studerende sad bænket næsten hele vejen rundt om Budolfi - tutorerne let genkendelige i meget kulørte T-shirts og nogle også med hjelme. Foto: Nicolas Cho Meier

Kalenderen sagde efterårets første dag, vejret sagde sensommer, og Aalborg sagde velkommen til tusindvis af nye studerende og indbyggere torsdag morgen med det traditionelle morgenbord.

Det foregik som gennem snart 20 år på Gammeltorv i byens absolutte centrum, men efterhånden kan torvet slet ikke rumme alle. C.W. Obels Torv har været i brug i flere år, og i år havde arrangørerne fra Studentersamfundet også fået lov at inddrage Algade. Det betød borde og bænke stort set hele vejen rundt om Budolfi.

Det hele var stillet an på en time onsdag aften efter en stram plan - og modsat i fjor holdt himlen sig tør natten over.

Forplejningen bestod af et rundstykke samt kogt vand med tilhørende pulverkaffe og tebrev. På arrangørernes indkøbsliste stod derfor 5200 rundstykker - "vi vil være sikre på at have nok" - ligesom rundt regnet 1000 liter vand skulle koges og hældes i termokander.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.