Golf

Kaffebord blandt køer og kokasser

LÆSERBREV

Golfkrigen har stået på sidne de første tilløb til banen blev taget, men nu må det snart være slut, håber golfklubbens tidligere formand. Arkivfoto: Jens Morten

Golfkrigen har stået på sidne de første tilløb til banen blev taget, men nu må det snart være slut, håber golfklubbens tidligere formand. Arkivfoto: Jens Morten

GOLFKRIG:Nu rabler det da vist for golfnaboerne til Hobro Golfbane. Aldrig har vores lille samfund været ude for mere perfide udgydelser – dels her i bladet men især på deres hadehjemmeside golfnaboer.dk. Golfnaboerne og deres tro følgesvende har nu også inddraget børn i krigen. Det oplevede vi ved klubbens høstmatch 16. august, hvor golfnaboerne havde arrangeret familieudflugt med børn og fælles kaffebord blandt køer og kokasser ved hul 17. Da vi der kom frem til hul 17, mødte der os et skue, som man vist skal lede længe efter for at se igen. Der var golfnaboer, der sad og drak deres kaffe blandt kokasserne, mens andre spadserede op og ned langs hul 17 - nogle med børn på skulderen. At mennesker, der den ene dag kan skriver på deres hjemmeside, at golfspillerne viser foragt for andres liv og helbred, den næste kan gå med børn på skulderen langs det meget "farlige" hul 17, fortæller bare hvor langt ude naboerne og deres følgesvende er i denne sag - jeg siger skam jer! Da spillerne kom frem til hul 17, var de adviseret af matchkomiteen, således at vi kunne gå helt ned til hul 17 og droppe en bold 10-20 meter fra green, således at vi var 100 procent sikre på ikke at genere udflugten blandt køer og kokasser. Det seneste udfald fra naboerne og deres følgesvende er skjult kamera. På bakken ved hul 17 er der bygget et skjul - vist nok af gamle trækasser og andet affaldstræ. Her kan golfnaboerne sidde som en flok andre paparazzier med deres lange linse og fotografere fredelige mennesker, som blot ønsker at dyrke deres sport i fred. Et eksempel på det kan nu findes på deres hjemmeside, hvor de har taget udmærkede billeder af klubbens formand, som på grund af at matchproportionerne, som påbød at der skulle spilles fra teestedet. Dette skete dog først efter at spillerne havde sikret sig - blandt andet ved selvsyn og anråb - at der ikke var fare for andre personer. Ikke desto mindre truer naboerne og deres følgesvende nu klubbens formand med politianmeldelse - anmeldelse for at bringe andres liv og lemmer i fare - og med en strafferamme op til 8 års fængsel. Det eneste vi må medgive golfnaboerne og deres følgesvende er, at der i denne sag er fare for at sætte menneskers helbred på spil - ikke ved golfspillet, men af det der kan følge af menneskers had og frustration og som kan føre til psykisk sygdom. Med ønsket om at denne ensidige "krig" må stoppe!