Fødevarer

Kage skal der til

Hyggen har førsteprioritet i Hadsund Fodslaw

Rita Holt har igennem de seneste 10 år været formand for Hadsund Fodslaw. Foto: Michael Koch

Rita Holt har igennem de seneste 10 år været formand for Hadsund Fodslaw. Foto: Michael Koch

Når Hadsund Fodslaw stykker programmet for sæsonens vandreture sammen, så er der ud over tid og sted også anført en meddelelse om, hvem der sørger for kagen. - Kage skal der til, og det er altid på halvvejen. Ellers er det ikke så populært at komme ud at gå, smiler Hadsund Fodslaws formand, Rita Holt. Hun har igennem de seneste 10 år været formand for foreningen, der p.t. tæller 98 husstande - ikke bare i Hadsund, men så langt syd på som til Randers og så langt nord på som til Bælum. - Vi har været over 100, og der ville vi ville gerne op igen, siger hun. Og nye medlemmer må gerne være yngre mennesker, påpeger Rita Holt, for de nuværende er alle kendetegnet ved at være i den modne alder. Inden længe skal foreningen for første gang være vært for den landsdækkende forenings repræsentantskabsmøde. I weekenden 27. februar-1. marts kommer cirka 150 mennesker, der skal overnatte og spise på Øster Hurup Skole. - Jeg har allerede samlet de 50 hjælpere, jeg regner med at få brug for, og det er jeg glad for. Man håber jo, at det bliver et arrangement, som alle er glade for, siger Rita Holt. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, mandag