Kagedyst i Sterup
Masser af aktiviteter i Sterup
STERUP: Sterup holder sommerfest lørdag 6. august på stadion.
Der lægges ud med morgenkaffe og rundstykker, inden det går løs med trailermarked. Der bliver ligeledes præsenteret forskellige veterankøretøjer af forskellig art - biler, motorcykler og traktorer.
Der bliver også en bage-konkurrence, hvor Sterups mesterbager skal kåres. De indleverede kager bedømmes. Når dommerne har talt, kan borgerne få mulighed for at smage kagerne.
Der bliver også havetraktortræk, hvor der dystes i seks vægtklasser.
Om aftenen er der spisning i teltet, hvor der serveres helstegt pattegris. Der skal ske tilmelding til festen. Birgitte Kammer spiller op til dans.
Fredag aften 5. august genoplives de populære bankospil for en aften. Det sker i teltet på sportspladsen.
Der bliver amerikanerspil, københavnerspil, pausespil med pengegevinst samt jackpot.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.