Kager for alle aldre

bogens forside
Litteratur 1. maj 2007 06:00

KAGEBOG Camilla Clemmensen og Pernille Alrik: Mums! Gyldendals kagebagebog for børn # # # # # ¤ [LF @Brød.9.u-indryk:Brunsviger, vaniljekranse og roulade. Nemme opskrifter, det er let at gå til. Bagning er nemlig ikke kun for voksne, men i særdeleshed også noget, som børn kan være med til, mener forfatterne bag den nye bagebag med den lidet mundrette titel ”Mums! Gyldendals kagebagebog for børn”. For at bevise det har Camilla Clemmensen og Pernille Alrik, der begge er kokkeuddannede, haft 16 små køkkenassistenter med til at ælte, røre, teste og smage, da de lavede bogen. Det skinner igennem på alle sider. Ikke alene optræder børnene, der er i alderen 5-14 år på de mange lækre fotos, opskrifterne er tydeligvis også skrevet med børn for øje. De er enkle og let-tilgængelige også for den utrænede bager. I nogle tilfælde bliver de måske lidt for banale, og man kan godt savne lidt flere opskrifter, der går ud over de helt klassiske boller og kager. Men når det er sagt, så er bogen en nydelse - også selv om man aldrig får bagt en eneste af kagerne. Den er lækkert sat op med små billeder af, hvordan man eksempelvis ruller en roulade eller sætter kokosmakroner på bageplade. Selv præsenterer forfatterne bogen som en bog med ”kager til hverdag og kager til fest. Bag kager, fordi det er sjovt. Bag kager, fordi det er hyggeligt. Bag kager, fordi det er mere lækkert end chips og slik. Bag kager for at imponere din bedstemor. Bag kager for at kræse om dine venner. Bag kager, fordi de smager MUMS!” Så er det vist sagt. Større børn kan sagtens selv gå om bord i opskrifterne, mens de mindre nok skal have lidt hjælp. Det er svært ikke at lade mundvandet løbe, når kan bladrer gennem de kulørte sider. Man får ganske enkelt lyst til at gå i gang. Nu. Katrine Schousboe katrine.schousboe@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk: { Camilla Clemmensen og Pernille Alrik: ”Mums! Gyldendals kagebagebog for børn” 96 sider, 169,00 kr. Gyldendal Er udkommet

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...