Kai Vittrup måske ny borgmester

Struer 1. september 2004 06:00

STRUER: Socialdemokraterne i Struer har tilbudt den kendte chefpolitiinspektør Kai Vittrup fra Københavns Politi at blive socialdemokratisk spidskandiat ved det kommende kommunalvalg, og han ikke sagt nej, skriver Dagbladet Holstebro-Struer. - Jeg er beæret over tilbuddet fra min gamle by, og jeg overvejer stadig, siger han. Kai Vittrup er født og opvokset i Struer, hvor han også lærte at spille i DUI, Socialdemokraternes børne- og ungdomsorganisation, og han har bevaret kontakten til sin fødeby. Det seneste år har han således været i byen flere gange. Han har holdt foredrag i Ældre Sagen. Han har været til DUI-jubilæum og været festtaler ved DUIs landsmøde i Struer. Desuden har han en vigtig forudsætning på plads. - Jo, jeg har partibogen i orden. Jeg er vokset op i et socialdemokratisk hjem og er selv medlem af partiet, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...