Kald en spade for en spade

evah@stofanet.dk

ARBEJDSPLADS: I de senere år har de mørke sider af arbejdspladsens liv fået nogle ekstra farver. Tiden er turbulent med hensyn til fusioner, nedlæggelse af afdelinger, større ændringer i arbejdsgange osv. Det er psykisk hårdt for både medarbejdere og ledere. Ledere griber til rokeringer af medarbejdere og til fyringer. Det er der ikke noget nyt i hverken for medarbejdere eller ledere. Men måden man behandler hinanden på også ved kritiske begivenheder som fyringer har ændret sig dramatisk. Forunderligt især set i forhold til mange lederes interesse for personalepleje. Som erhvervspsykolog og arbejdsmiljøpsykolog ved jeg, at flere og flere medarbejdere oplever, at de bliver fyret som en brugt karklud, der bliver smidt væk. De oplever også, at de med kort varsel nærmest bliver fulgt til døren. En behandling, der tidligere kun overgik personer i særlige nøglepositioner. Det er gammel viden, at måden at miste sit arbejde på rammer hårdere psykisk end selve det at miste jobbet. Der dukker flere og flere medarbejdere op i min praksis, der har været udsat for, at deres leder tørrer sine egne vanskeligheder af på dem. Det kan vare ved i meget lang tid. Måske år. Ind imellem er lederen venlig og går ind i seriøse samtaler med medarbejderen om arbejdet. (Medarbejderen siger til mig: "Ind imellem har vi det godt med hinanden. " "Vi kender jo hinanden, har arbejdet meget tæt sammen"). Pludselig uden varsel bliver medarbejderen overfuset – gerne offentligt. Medarbejderen ved ikke, hvornår overfusningen kommer, men hun ved at den kommer. Hvis medarbejderen tager problemet op med lederen, kan nogle ledere nægte, at det finder sted, eller insistere på, at lederen havde ret i sin anklage. Andre kan blot "forbeholde sig retten til at flippe ud". For medarbejderen er resultatet ofte, at hun går rundt i en stresstilstand med hovedpine, fordøjelsesproblemer og kroppen konstant anspændt. På vagt over for næste overfusning, hun ved vil komme på et eller andet tidspunkt. Det, der ser ud som almindelige menneskers ligegyldighed med andre mennesker, får en ekstra tand, hvis vi tager meldingen alvorligt, at der synes at være mange psykopater blandt arbejdspladsens ledere. Nej, jeg har heller ikke set mange charmerende og koldblodige øksemordere spankulere rundt. Men går vi bagom betegnelsen "psykopat" og ser på den psykologiske dynamik, så kan vi måske bruge denne betragtningsmåde: En person med psykopati-lignende træk er en, der bruger andre mennesker for selv at opnå sine mål. Der kan være tale om ydre mål (penge, forfremmelse, naboens ægtefælle), og der kan også være tale om indre psykologiske mål. Et indre psykologisk mål er at skaffe sig selv ro for sine egne indre spændinger (gamle traumer, oplevelser af utilstrækkelighed osv.) En leder med stærke mål og ingen eller få begrænsninger i hensyntagen til andre mennesker kan udvælge sig en medarbejder og så "flippe ud", når og hvor det passer ham. "Det var skam ikke personligt ment!" Jeg havde bare brug for det lige nu! Blev du invalid? Det var da et besværligt uheld. Nå, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Vi fortsætter som om intet var hændt. "Der er mange psykopater blandt ledere", kan man læse. Men er der ikke også psykopater blandt medarbejdere? Kan man spørge. Jo, der er sikkert lige så mange medarbejdere, der ind imellem kunne tænke sig at rase ud over hinanden eller deres leder, når noget går dem på. Hvad ville der mon ske, hvis de gjorde det? En afskedigelse ville være en risiko. Men den skjulte mobning kan bruges i stedet. En arbejdsplads er ikke en lukket verden. Det er nærliggende at tænke, at der også andre steder end på arbejdspladsen må være sket noget i vores omgangsformer, der gør, at vores hæmninger dvs. vores indbyrdes hensyntagen er smuldret. Enhver kender til, at når noget går os i mod eller vi kommer i tanke om noget, der har været vanskeligt for os, så vil vi gerne af med vores spændinger. Have dem væk fra os. Lysten til at finde nogen eller noget, vi kan give skylden, råbe af eller slå på, har langt de fleste af os mærket. Men heldigvis er de elementære regler i et samfund eller en organisation sådan, at vi ikke bare kan råbe, spytte, tæske vores frustrationer ud mod andre mennesker. Vi holdes på plads hhv. af en moral der siger, at vi skal tage hensyn til andre mennesker, når vi skal være sammen i et fællesskab. Vi holdes også på plads af, at vi er bange for, at hvis vi slår, så slår de andre igen – og de er stærkere. Så det drejer sig om magt! Ser vi uden for arbejdspladsen, så har vi i de senere år set mange eksempler på, at hvor mennesker føler sig i en magtposition over for andre, så tillader de sig at bruge andre mennesker som midler til at blive af med egne frustrationer. Har du større muskler, flere våben, opbakning fra en sammentømret gruppe så tør du følge din lyst til at true, tilsvine, slå. Man hører netop ofte begrundelsen: "Jeg havde en dårlig dag!". "Min kæreste havde slået op, og jeg havde fået et par øl". Offerets identitet er ligegyldig. Offeret er netop kun midlet for mig til at opnå egne mål: udløsning for mine spændinger. Det drejer sig ikke kun om gadevold udøvet af personer, der er på kanten af samfundet. Absurd nok har vores afskaffelse af underdanigheden over for autoriteter skabt mange nye muligheder for at få afløb for sine egne frustrationer, idet man bruger andre mennesker: Vores servicesamfund erklærer, at en række personer skal stå til tjeneste for mig som borger. Jeg har altså en række rettigheder over for dem. Derfor har jeg også lov til at køre mine frustrationer af på: buschaufføren, socialrådgiveren, pædagogen, politibetjenten, social- og sundhedshjælperen osv. "Det er mig, der betaler din løn!!" Således kan nogle mennesker i deres arbejde være udsat for grov behandling både af kunderne og af lederne (og kollegaerne). Den manglende hensyntagen stikker sit hoved op flere steder: Lad os se på, hvad vi tillader os at sige til hinanden både på arbejdspladsen og udenfor. Jeg har for nylig lært, at det gamle udtryk "at kalde en spade for en spade" har fået nyt indhold. Tidligere betød det: Man fjerner omskrivninger og omsvøb for at få en klarere dialog med hinanden. Den nye betydning er: Hvis man synes, at den, man taler med, er en spade, så skal man tiltale ham: spade! Op i ansigtet på ham, så man selv kan komme af med sin irritation over, at han er tungnem, eller bare mener noget andet. Når man har fået luft, har man det lidt bedre. Den danske filosof K.E. Løgstrup sagde: "Når du taler med andre mennesker, så holder du det andet menneskes skæbne i din hånd". Løgstrup talte om de etiske fordringer. Altså krav om hvordan vi skal opføre os etisk, hvis vi skal have et fællesskab sammen. Vi kan se, at der er mange etiske krav, der ikke opfyldes. Hvad værre er: Både på arbejdspladserne og hvor vi ellers er sammen, er vi også holdt op med at formulere etiske krav til hinanden, så vi kan sikre væksten af et fællesskab.
Breaking
Følg snestormens rasen live - politiet vil have lastbilerne af vejene
Luk