Lokalpolitik

Kald mig bare hofnar

Er Søren Pind nørd, ideolog eller begge dele? Kritikerne kan ikke blive enige, og selv er han ligeglad, sålænge debatten kører

Søren Pind er en person, der forstår at skille de politiske vande - ikke mindst indadtil i partiet Venstre. Ingen i år var han hovedperson ved Venstres landsmøde, efter lanceringen af sine ti teser til et mere liberalt samfund, og dermed bliver han fortsat den mest dominerende lokalpolitiker i partiet. En kæp i Hjulet på velfærdsVenstres kontrakt med vælgerne, har nogen kaldt ham. Andre nøjes som statsminister Anders Fogh Rasmussen med at opfordre til, at den unge byggeborgmester bruger sine kræfter på at finde flere P-pladser i København i stedet. Men opfordringerne har ikke båret frugt. Tværtimod, for det er ofte de store politiske tanker, der bliver tænkt på borgmesterkontoret i Københavns Borgerrepræsentation, hvor forbilledet Ronald Regan indtager en fremtrædende plads i ramme på reolen. Senest har hans bog "Kære Søren" vagt opsigt. Her brevveksler han politiske ideer med den kontroversielle højrepræst Søren Krarup og sætter fokus på forskellene mellem de to partier. Til januar går han sammen med SF'eren Pelle Voigt og udgiver CD'en "Fra I dag" med musik og tekster af franske Charles Aznavour oversat til dansk. Så selvom der er dem, der mener, at Søren Pind burde holde sig til sludreklubber i Venstre Ungdom, så er de færreste i tvivl om, at vi ikke slipper for ham foreløbig. Nogen har endda draget sammenligningen mellem Søren Pind og en yngre udgave af statsministeren. - Anders Fogh Rasmussen spillede selv rollen som ærkeliberal, da han var næstformand. På den måde dækkede han Venstres højre flanke ved at sende signaler til de unge liberale. Det er det samme, vi ser Søren Pind gøre i dag, og det er slet ikke så dumt, udtalte B.T.'s politiske redaktør Erik Meyer Carlsen blandt andet i sommers. Selv er Søren Pind ikke blind for denne rolle og vil ikke afvise, at hans politiske ambitioner rækker langt højere en den overborgmesterpost i København, der ind til videre er hans officielle mål. - Det er klart, at alle har deres roller at spille. I al ubeskedenhed vil jeg sige, at jeg tror man ville savne mig, hvis jeg ikke var her. Man kan opfatte mig som regeringens hofnar, eller man kan opfatte mig som en rigtig ideolog, der arbejder for at få et liberalt samfund. Jeg er sådan set stjerne ligeglad. Det vigtigste er bare, at tanken, ideen og diskussionen er der, siger Søren Pind. Han erkender, at der er stor forskel på, hvad man kan tillade sig at lave af politiske markeringer som minister og som menig partisoldat, og derfor bebrejder han heller ikke den politiske linje Anders Fogh Rasmussen har lagt. Men ingen skal være i tvivl om, at ideerne på Pinds liberale ønskeliste er langt mere vidtrækkende, end hvad regeringen indtil videre har fået gennemført. - Jeg er sådan set enig i det Anders Fogh sagde, dengang han blev formand for Venstre: "Nu er jeg blevet formand - ergo kan jeg ikke være ideolog mere". Det er også derfor, at det er de yngre kræfter, der skal tage sig sammen og dreje kulturkampen over på det væsentlige - nemlig kulturkampen om velfærdsstaten, siger Søren Pind. Ordet velfærdsstat ligger en smule skævt i munden på Søren Pind. Han er da heller ikke sen til at indrømme, at Socialdemokratiets velfærdsstat aldrig har været hans livret. Med fare for at lave en ny Brian Mikkelsen begiver Søren Pind sig ud i at berette om, hvordan han i 1977 som otteårig kom fra Schweiz til Danmark og fandt et land, hvor folk gik atommarcher hele dagen lang, hvis de da ikke var beskæftigede med at besætte andre folks huse, og hvor Anker Jørgensen som statsminister var ved at sælge Danmark til Sovjetunionen. Søren Pind griner tørt, han er ved at lave en parodi på sig selv, men kan alligevel ikke dy sig. - Det er selvfølgelig overdrevet, men jeg kan huske, at jeg allerede dengang, i det omfang jeg nu kunne, tænkte: Hvad foregår der her?, siger Søren Pind. Han har aldrig set velfærdsstaten som et ideal, og hælder til den opfattelse, at velfærdsstaten faktisk skaber flere svage mennesker end den hjælper. Derfor giver han heller ikke et fremtidigt politisk samarbejde med Dansk Folkeparti mange chancer. - Sandheden er jo, at der i forhold til en forandring af velfærdsstaten intet er sket med Dansk Folkeparti. Derfor ligger vores håb i, at vi kan samle flertal med de radikale for velfærdsforandringer ved næste valg og så ellers fastholde de dele af kulturkampen, der er vundet med Dansk Folkeparti, siger Søren Pind. Også på integrationsområdet lægger han afstand til Dansk Folkeparti. - Jeg synes Dansk Folkeparti fokuserer meget på antallet af flygtninge og indvandrere. Det er jeg ikke så optaget af. Men jeg er selvfølgelig optaget af, om vi får en eksplosion i antallet af bistands- og kontanthjælpsmodtagere, for det betyder, at min skat bare stiger. Jeg ved godt, at der selvfølgelig også er nogen kulturelle sider af sagen, som vi også kan diskutere, men i første omgang burde vi koncentrere os om de økonomiske problemer, siger Søren Pind.