Kalender-virkelighed

{ROSKILDE:En 13-årig dreng i Roskilde blev onsdag aften pludseligt opsøgt af to større drenge, der tilsyneladende havde ambitioner om at legemliggøre figurerne Ali og Hassan fra DR2¿s omdiskuterede julekalender, Yallahrup Færgeby. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at drengen blev passet op ved et busstoppested af de to fyre på 16-17 år, der talte som hovedpersonerne fra julekalenderen og brugte de samme letgenkendelige udtryk. De fik den 13-årige til at gå med til en nærliggende OK-tank ved Hyrdehøj, hvor det lykkedes drengen at søge hjælp hos en bilist. Det fik de to gangsterspirer til at stikke af. Politiet har efterfølgende rost drengen for at holde hovedet koldt og søge hjælp./ritzau/