Kalendervenner

"Samme dag næste år"

Anne Hathaway og Jim Sturgess er de elskende, der vil være venner i stedet - og må gennem 20 år for at finde sandheden.
Film 29. september 2011 06:00

De er unge og nyudsprungne dimittender fra universitetet, da de tilbringer deres første nat sammen 15. juli 1988. Og siden - de næste 20 år - bliver de så ved at mødes, som venner, for at følge med i hinandens liv. Det er tråden i David Nicholls roman, "One Day", og i Lone Scherfigs filmversion, "Samme dag næste år". En konstruktion, en dramatisk ramme, en kendt model - og en vanskelig opgave. Lidt for vanskelig. Filmen har undervejs svære problemer med at viderebygge de nøglesituationer, der skal være dens tandhjul frem mod en eller anden endelig forløsning eller pointe, som vi jo ved, må komme, skal komme. Hvorfor ellers? Emma og Dexter hedder de, og de er fra hver sit miljø - han rig, hun ikke, han forkælet og privilegeret, hun må kæmpe og stræbe for at nå sine ønskers mål. Det skaber en del trælse forudsigeligheder: Den privilegerede gør hurtig karriere, men er frustreret og forpint. Emma kæmper for at gøre alvor af sin drøm om at komme til at skrive, men mangler selvtillid, så det bliver kun til skrivebordsskuffen, mens hun lever af at være servitrice på en texmex-restaurant. Det klart som dagen, at de selvfølgelig skulle have haft hinanden, da lejligheden var der - men deres gensidige usikkerhed saboterede det indlysende. Hun vil ikke vise ham, at hun er vild med ham, han vil ikke risikere at blive involveret i noget alvorligt. Og det kan de så bruge resten af deres liv på at prøve at finde ud af, mens de gør hinanden og andre ulykkelige undervejs. Det er virkelig meget enkelt - og det kan jo være en rigtig god egenskab for en kærlighedsfilm. Desværre vælger både forfatter og instruktør så at gøre det utroligt indviklet for sig selv og dermed for os. Ikke fordi vi direkte taber tråden, den er til at få øje på med de skiftende datoer lagt charmerende ind i billedet - og med en ren billed-årbog i mode- og frisureskift. Men bortset fra det kan det være svært nogle gange at se, hvad der egentlig er blevet anderledes siden sidst, vi sås. Og dermed altså hvad datoskiftet egentlig skal til for. Formen bygger ikke tilstrækkelig konsekvent på en indlysende logik, der driver os frem. Det virker snarere omvendt: Som om formen i sig selv er det eneste, der skubber os fremad - men uden at det giver lige megen mening hver gang. Det er lidt ærgerligt. Det bliver ikke bedre af de spring, der optræder i den ret lange finale, hvor det vel ellers burde falde på plads for os. I stedet skaber det tvivl og forvirring. Man sidder tilbage med en klar følelse af, at denne film må kunne klippes om til et bedre resultat. For der er masser af sødme, charme, humor og følelsesdrama at gøre med. Anne Hathaway er både meget smuk og meget morsom som Emma - Jim Sturgess har det straks lidt sværere i Dexters mere tragiske rolle. Og siderollerne har en grum tendens til at minde for meget om noget fra tv-seriernes klon-verden. Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk "Samme dag næste år" Originaltitel: "One Day". USA 2011. Instruktør: Lone Scherfig Manuskript: David Nicholls efter egen roman. Fotograf: Benoît Delhomme Musik: Rachel Portman En time, 47 min. Till. over syv år. Danmarkspremiere i dag i 56 biografer, bl.a. i Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Thisted og Nykøbing M.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...