Fugle

Kalkun og krydrede kartofler

Måske har mine læsere undret sig over, at der ikke har været kød på menuen nogle gange? Ja, det kunne jo være, der var nogle, der ligefrem havde savnet det. Jeg vil så sige ligesom Leopold i ”Sommer i Tyrol”: ”Ja, ja, ja nu kommer jeg, du ser, jeg iler…” Her er en god ret, der passer næsten hele året, men jeg kan så vældig godt lide den nu. Hvorfor ved jeg vel ikke helt, og dog! Jeg lavede den ved en ganske bestemt lejlighed, da vores yngste søn ikke var særlig gammel, men vel lidt kræsen. Han erklærede straks: ”Hvorfor ser den høne sådan ud?” Jeg blev lidt arrig, for skulle sådan en ”bitte hvalp” kalde et kalkunbryst for en høne? Ja, i det hele taget tilkom det vel ikke ham at sætte spørgsmål ved min kogekunst… indtil han lige så stille sagde: ”Men den smager da faktisk godt.” Så var jeg, ligesom enhver mor ville være, ganske enkelt helt leveret og klar til at more mig over mig selv. Hver gang denne ret kommer frem, er der en, der siger: ”Hvorfor ser...”, så det er lidt af en talemåde på Foldagervej nr. 3. Jeg synes, den smager af efterår, måske er det lugten af bacon og enebærrene, der siger til min lugtesans, at nu er det næsten vildtsæson. Jeg går ikke på jagt, har ej heller en mand, der driver denne idræt. Men fra min barndom har jeg adskillige eksempler på, at der pludselig lå fasaner, agerhøns eller måske en hare på det lange bryggersbord på gården. Så skulle mor i gang. Vi holdt os langt væk, mens de indledende øvelser foregik, men når duften af det stegte vildt bredte sig, var vi på plads. Med til dette hører, at vildt altid blev serveret i den store spisestue. Ilden buldrede i kaminen, og mange sad til bords. Og så var der en god varm atmosfære at hygge sig i og være en del af! Jeg må afstå fra dette, men måske er det også nostalgien, der spiller mig et puds. Jeg må ”nøjes” med kalkunbryst, men laver du retten, må du helt sikkert medgive mig, at det er et udmærket alternativ, måske meget bedre end det rigtige vildt. For en kalkun er vel lige så rigtig som en agerhøne, eller hvad? Sammen med kødet serverer jeg ofte kartofler stegt i ovnen. Der kan krydres med hvad som helst, men en af mine favoritter er dild-, koriander- og fennikelfrø. De er ikke almindelige i handel, men igen: Gå til indvandrerbutikkerne. De har spændende ting, og priserne er bestemt ikke afskrækkende. Mine gæster har altid efterspurgt opskriften på disse kartofler, og ofte bliver de overraskede, når de hører, hvad der er i. Kan du ikke skaffe krydderierne, så er salt og peber altid godt, og er du lidt mere kreativ, så prøv med lidt paprika eller chili. Det kan også virke overraskende og give en god smagsoplevelse. Og er det ikke det, vi gerne vil have selv og give vore gæster?