Kalkunschnitzler med Parmesan

Så skal der kalkun på bordet, men ikke den store fyldte, som nogle nok nød til jul og andre til Thanksgiving. Det er slet ikke den slags mad, der skal glæde jeres ganer i denne uge. Nej, det er en schnitzel af samme dyr. Nu har I nemlig fået suppe, boller af fastelavnsslagsen og oksekød af en anden end den vanlige slags. Så må det være slut. Der skal ikke kilogram på sidebenene, når der nu kan spises noget så dejligt som dette. Mange påstår, at kalkun ikke smager af noget. Det kommer da an på, om det bliver krydret eller som her får tilbehør af en god kraftigt smagende salat. Og har I ikke prøvet at bruge parmesan på denne måde, så giv jer selv muligheden for at smage det. Jeg tror ikke, I fortryder. Og gør I, så er der kun en ting at sige til den sag: "Det var bare ærgerligt for jer". Jeg har lige været i Tyskland på et helsecenter, der forstår det der med at servere fornuftig mad uden for mange kalorier på en spændende måde. I skulle bare se et morgenbrød. Jeg tror, der er læsere, der nikker genkendende til dette, da jeg i september var turleder for nogle rare mennesker fra Nordjylland, og jeg ved, nogle af dem læser Nordjyske. Og jeg har det forfængelige håb, at de også læser Mit liv, side 2. De var med til at øse ros ned over stedet i Tyskland, mest for deres morgenmad og middag. Frokosten, der var let og letfordøjelig, var vist mest til piger. Mændene manglede i hvert fald noget rugbrød, pålæg og en enkelt sildemad. Men de har vel taget revanche senere. Ellers kan man håbe, de er kommet i den gode vane at spise, som de blev nødt til i helseugen. På turen var der også nogle, der for første gang stiftede bekendtskab med stavgang, denne "dille" der er trenden inden for ældres motion. Det er nu ikke kun de ældre, der har glæde af den, selv om man ser flest af den aldersgruppe med stavene. De unge er nok bedre til at gå i et hurtigere tempo, når de går stavgang. Jeg har et par stave, og jeg har i hvert fald stor fornøjelse af dem. Jeg er ikke så god til at gå sammen med andre, men alene er det skam en god oplevelse. Man retter sig mere op, og farten sættes op. Og det er en pragtfuld fornemmelse at mærke musklerne mellem "vingebenene", skulderbladene. Og det er så nemt at måle, om man gør det rigtigt. Gør det ondt i ryggen eller nakken bagefter, er der noget, du har gjort forkert, at du ved det! Er I bevidste om at se, hvad der er rundt om jer, når I er ude i naturen? Der er fugle, og der er småspirer, der titter frem. Det er bare med at lukke øjne og sind op, så er modtagerevnen meget større. Tidsnok kan man komme til at sidde stille og kun se det, der er tæt på en, så "Gå ud og gå en tur…", som en af sangene i giro 413 engang hed. Den er nu ikke så tosset, og mon den ikke er fra en musical af en slags? Jeg byder på "Mød mig på Cassiopeia", men måske er det helt galt. Jeg har ikke tid til at undersøge sagen lige nu, for jeg skal nemlig ud og se på verden. Det tror jeg, verden har godt af, eller er det mig, der har godt af at se på verden? Det er lige fedt, men det er ikke lige fedt med at komme uden for. Lys har alle godt af, og Vorherres fri natur er nu engang godt for så meget. Prøv!