Kammerkor gæster Nørre Tranders

Kammerkoret Dorimus har gennem årene altid haft en kerne af 20-25 erfarne og dygtige korsangere, som gerne vil udfordres musikalsk og som nyder samværet med hinanden.
14. september 2016 17:36

Kammerkoret Dorimus giver torsdag 22. september, kl. 19.30, koncert i Nørre Tranders Kirke.

Ved koncerten vil koret præsentere Hugo Wolf "Geistliche lieder" og sange af Johannes Brahms.

Endvidere vil publikum kunne lægge øre til nogle af årstidens salmer og sange.

Dorimus har i år eksisteret i 23 år og hører hjemme i Aalborg.

23 år med sang og fællesskab hvor langt over hundrede amatørsangere gennem årene har oplevet, hvad korsang kan gøre for både krop og sind.

- Som korsanger oplever man ofte at møde til prøve træt og med hovedet fyldt af arbejdsdagens mange udfordringer. Men efter kort tid vokser glæden frem og pludselig er tiden gået, og man går derfra glad i låget, fortæller Inge Lise Jæger Sørensen, som sammen med korets dirigent Doris Kjærgaard var med til at etablere koret i 1993.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...