Kammerpigerne er klar til julen

Gymnasiets pigekor underholder 22. december

Julekoncerten er med årene blevet så rodfæstet, at det for mange først er rigtig jul, når Kammerpigerne og Oldfruerne har sagt farvel og tak for koncerten med den smukke aftensang ”Natten er så stille”. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen <i>Kim Dahl Hansen</i>

Julekoncerten er med årene blevet så rodfæstet, at det for mange først er rigtig jul, når Kammerpigerne og Oldfruerne har sagt farvel og tak for koncerten med den smukke aftensang ”Natten er så stille”. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:Gymnasiets Pigekor, Kammerpigerne, kammerjunkerne og Oldfruerne mødes til deres traditionsrige aftenkoncert i julens ånd, i Frederikshavn Kirke - som altid dagen før dagen før dagen.

Dirigent Birgit Munch har sat 65 piger og junkere stævne lørdag 22. december, og da koncerten i år falder på en lørdag holdes koncerten som en eftermiddagskoncert med start kl. 16.

De 65 glade sangere vil som altid sikre, at alle kommer i den helt rette julestemning med et stort og alsidigt juleprogram med kendte såvel som ganske nye sange på repertoriet.

Traditionen med at korene mødes i en stor fælles koncert i Frederikshavn Kirke på årets korteste dag, blev skabt tilbage i midten af 90’erne.

Koncerten er med årene blevet så rodfæstet, at det for mange først er rigtig jul, når Kammerpigerne og Oldfruerne har sagt farvel og tak for koncerten med den smukke aftensang ”Natten er så stille” stående som små lyssilhuetter langs kirkens gange og ud i kirkens våbenhus.

Julekoncerten er samtidigt et fast samlingspunkt for Kammerpigernes tidligere medlemmer - Oldfruerne - og ud fra tilmeldingerne i år bakkes julekoncerten op af over 30 piger, der normalt træder skoene andre steder i verden og Danmarks storbyer med afsæt i London, København, Aarhus og Aalborg

Koncerten byder på et meget varieret mix over juletidens melodier.

Der er de julestemnings-smittende, som Mathias Munchs ”Joy Defender”, de højstemte, som Steven Schwartz ”Children of Eden” og de meget indfølte som Save the Child hentet fra McCartneys ”Oratorium”. Selvfølgelig sammen med mange andre dejlige melodier - blandt andet Tage Mortensens - ”Også til næste år”.

Foruden de medrivende pigestemmer byder koncerten også på de mørkere stemmer leveret af Gymnasiets Kammerjunkerne.

Kammerjunkerne medvirker sammen med pigerne i Leonard Cohens intense Hallelujah korisk udsat af Jens Johansen.

Sidste år overraskede en lille Aalborg-baseret gruppe med et par medrivende melodier, og mon ikke også de har noget i ærmet til årets julekoncert.

Der ud over medvirker Kammerpigerne & Co’s faste juleorkester med Mathias Munch, piano, Rasmus Munch, bas og Frederik Skov på cornet. De suppleres med to at korenes medlemmer Sofie Dannesboe, cornet og Camilla Saabye på flygelhorn.

Det største brus leverer organist Thomas Kursch både under fællessangen og i et soloværk midt i koncerten.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.