Kamp afgjort efter seks minutter

Lars Elsberg scorede fire mål
Fodbold 9. september 2008 06:00

BIERSTED:Biersted vandt hjemmekampen i serie 3 mod Lyngsaa med 8-2. Biersteds spillere havde ikke den bedste fornemmelse inden kampen, dels havde de fire afbud deri blandt holdets nye spillende træner Thomas Pedersen, dels var Lyngsaa et stabilt midterhold. Spillernes dystre forudsigelser skulle hurtigt blive gjort til skamme, for allerede efter seks minutters spil var Biersted foran 3-0. De tre mål blev scoret af Morten Andersen og to af topscorer Lars Elsberg. De tre mål blev til efter højt pres og godt spil, krydret med en høj grad af effektivitet. Kampen var på dette tidspunkt i realiteten afgjort, men hjemmeholdet holdt sig ikke tilbage for da 1. halvleg var ovre førte holdet med hele 7-1. De sidste fire mål blev sat ind af: Kenneth Nielsen, Morten Andersen og to af Lars Elsberg. Det blev en mærkelig kamp, hvor Biersted var totalt dominerende, men alligevel satte Lyngsaa sporadiske kontrastød i værk. Kontraangrebene blev sat ind med enkelte midler – en lang bold frem til de to forreste angribere og så en hurtig afslutning. 2. halvleg blev en mere rolig affære og sluttede da også meget passende 1-1. Hjemmeholdets enlige mål blev scoret af Søren Selvejer. Biersted er kommet fantastisk fra start i den nye sæson i serie 3 med 11 point for 5 kampe. Næste kamp er lørdag på udebane mod Hjallerup

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...