Kamp at få kinesere til landet

Kinesiske unge har ventet på at komme til Vrå Højskole. Nu ser det ud til at lykkes

VRÅ:Flere millioner af kroner var ude og svømme for Vrå Højskole. Faktisk så det ret sort ud på et tidspunkt. På den ene side af grænsen stod 56 kinesiske studerende klar til at komme til Vrå Højskole. På den anden stod Vrå Højskole, der havde investeret mange penge i at oprette et studieforberedende kursus til dem - seperat fra selve højskolen, men i dens fysiske rammer. Men midt imellem var udlændingestyrelsen, som havde en lang sagsbehandling. På 2-3 måneder for at få et visum. På deres hjemmeside havde stået 3-5 uger, så forstander Kasper Graarup så intet problem i at få dem til landet i tide til at begynde. De søgte i starten af august, og kurset startede i slutningen af september. Han fandt dog ud af, det ikke var lige til. - Det var rædselsfuldt. Vi var ret afhængige af, at det bar igennem, lyder det fra Kasper Graarup. Har sikret forståelse De kinesiske studerende er alle blevet interviewet i deres hjemland. Både for at sikrer, at de kan snakke engelsk til en vis grænse og at højskolen undgår problemer. For det har før været fremme, at agenter har tjent store penge på at lyve kinesere til danske højskoler med løfter om, at det er en institution, hvis eksamenspapirer kan bruges til en videre uddannelse. Derfor gik Kasper Graarup også ud fra, behandlingstiden ville være lettere. Men allerede nu har højskolen måtte skære en måned af opholdet, så de kinesiske studerende kun er her i fire måneder på kurset. 27 har dog fået visum nu. De ankom onsdag. Forstanderen selv er bestyrtet over den lange behandlingstid hos udlændingestyrelsen. - Det er i sig selv svineri. Vi er en nation, der skal sælge knowhow. Det siger regeringen selv, fortæller han. Fra udlændingestyrelsen lyder det, at der altid er flere sager i sommeren. De normale 1100-1500 daglige henvendelser voksede til 2000 i juli måned, og at de ikke havde fået opdateret deres hjemmeside. Alt i alt er der dog en jævn stigning i antallet af ansøgere. Specielt mange sager fra de nye EU lande trækker på arbejdskraften for de godt 20 personer, der sidder på området. Fra januar til 1. september har det kontor, der tager sig af erhverv og uddannelsessager fået 13.000 sager, de prøver at behandle. - Det er almindelig kendt, at der er en stor arbejdsbyrde og at vi kunne være flere ansatte. Men de sager tager også tid, fortæller underdirektør Inge Bruhn Thomsen.