Kamp for børnetandplejen

Samler underskrifter mod lukning af tandklinik i Fjerritslev.

Michael Christiansen
Der samles underskrifter med en lukning af børnetandplejen i Fjerritslev. Underskrifterne afleveres til bogmester Mogens Gade, når kommunalbestyrelsen samles torsdag. Arkivfoto: Poul Erik Nielsen
Skolevæsen 17. november 2011 08:37

Skoler, gymnasium og en række børnehaver og butikker i den vestlige del af Jammerbugt Kommune samler underskrifter mod en lukning af børnetandplejen i Fjerritslev. Underskrifterne skal overrækkes til borgmester Mogens Gade, når kommunalbestyrelsen torsdag kl. 18 indleder sit månedlige møde. Underskriftsindsamlingen er en følge af, at kommunens Børne- og Familieudvalg indstiller til kommunalbestyrelsen, at børnetandplejen i Fjerritslev skal lukkes. Vedtages lukningen, vil der fremover kun være kommunale tandklinikker i Kaas, Aabybro og Brovst. - Der lægges ganske vist op til, at almindelige undersøgelser fremover skal gennemføres i lokaler på Fjerritslev Skole, men skal der laves egentlige behandlinger, skal børnene transporteres til klinikken i Brovst, lyder det i opfordringen til at skrive under. Denne transport skal man - som det også er tilfældet i dag - selv sørge for, forklarer Camilla Sundstrup, sekretær i bestyrelsen for Klim Friskole og medinitiativtager til underskriftsindsamlingen. Initiativet bakkes op af skolebestyrelserne for Trekronerskolen, Ørebroskolen, Thorup-Klim Skole, Fjerritslev Skole, Klim Friskole, Fjerritslev Gymnasium, børnehaverne ved skolerne og Hjortdal Beboerforening. - Vi mener, at en beslutning om at lukke børnetandplejen vil medføre en urimelig serviceforringelse for hele den vestlige del af kommunen. Initiativtagerne til underskriftsindsamlingen påpeger, at en lukning desuden vil være i stærk modstrid med, at Fjerritslev Skole er kommunens næststørste, at Fjerritslev har et gymnasium, der netop er udvidet med HTX og HF, og at der fra næste år vil være et 10. klasse-center i Fjerritslev. - Vi har allerede skrevet til Børne- og Familieudvalget og gjort dem opmærksom på det uheldige i beslutningen. I forvejen er deltagerne i underskriftsindsamlingen medunderskrivere på et åbnet brev til kommunalbestyrelsen, hvor der gøres opmærksom på det urimelige i, at børnetandplejen i Fjerritslev nedlægges. - Vi gik i gang mandag og afslutter torsdag. Så det er ikke lang tid, vi har haft til at samle underskrifter, fortæller Camilla Sundstrup.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...