Kamp for større hus på stranden

Kommunen går til Naturklagenævnet efter afslag fra statens miljøcenter til større kioskbygning ved Blokhus.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

den nuværende kiosk- og toiletbygning ved nedkørslen til stranden ved Blokhus vil vinde ved en fornyelse, synes de fleste. Jammerbugt Kommune vil gerne have en bygning på 340 kvm i stedet for den eksisterende på 235 kvm, men det er statens forlængede arm, Miljøcenter Aalborg, ikke indstillet på at give dispensation til. Arkivfoto: Kurt Bering

Et ekstra udhæng på 1,5-2 meter, et større tag og glaspartier i stedet for vægge lyder ikke som store ændringer i forhold til en eksisterende bygning. Men når huset ligger i klitfredet område på stranden, som kiosk- og toiletbygningen ved Blokhus gør, er reglerne særdeles skrappe, og Jammerbugt Kommune, som ejer bygningen, har derfor fået afslag fra statens miljøcenter i Aalborg til at genopføre huset med de nævnte ændringer. Det vil nemlig betyde, at huset både bliver større i volumen og ændrer udseende, og det finder miljøcenteret ikke, at der er basis for at give dispensation til. Det gives nemlig kun yderst sjældent, og kun hvor der er en særlig begrundelse for det. Den særlige begrundelse mener centeret ikke er til stede, og derfor vender statens forlængede arm tommelen nedad. Den afgørelse har fået borgmester Mogens Gade (V) til at fare i blækhuset og sætte sit navn under en klage til Naturklagenævnet, hvor han argumenterer for at give den ønskede dispensation. læs mere i NORDJYSKE onsdag.