Kamp for værdighed

Regeringen har netop kunnet fejre sin ni års fødselsdag, og siden 2001 har der været megen tale om den såkaldte "værdikamp".

Men som det tydeligt fremgik af en reportage på DR 1 fra Venstres landsmøde for nogle uger siden, så hersker der ikke ligefrem nogen større enighed om, hvori denne værdikamp skal forstås. De fleste delegerede kunne tilsyneladende ikke engang svare på, hvad de selv forstod ved "værdikamp" og en enkelt tidligere minister kunne blot konstatere på tv; "at det handler om demokratiske og nationale værdier". Hvis man iagttager den offentlige debat i et lidt bredere perspektiv, så kunne man godt få den tanke, at værdikampen alene handler om, hvorvidt det er udlændinge fra ikke-vestlige lande eller Pia Kjærsgaard, der udgør den største trussel mod de demokratiske og nationale værdier. Men når Venstres delegerede ikke kunne svare på, hvad værdikampen i det hele taget handler om, så tror jeg mest af alt det handler om, at det ikke er et problem eller en kamp, der opleves i den almindelige befolknings hverdag. Jeg tror kun de færreste danskere oplever en sådan værdikamp i deres egen hverdag. Når jeg færdes mellem mine venner, kolleger, familie eller taler med fremmede i toget eller andre steder, så oplever jeg i hvert fald ikke nogen større værdikamp. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg altid er enig med de mennesker jeg omgives af, langt fra, men derfra og så til at påstå at der pågår en større værdikamp, er der alligevel langt. På samme måde er det vel også de færreste af os, der oplever f.eks. "ældrebyrden" (forfærdeligt udtryk) som et stort problem i hverdagen. Jeg tror, vi skal passe på med at gå og sætte etiketter på hinanden og så skal vi frem for alt passe på med, at vores forhold til hinanden ikke går op i simpel købmandslogik og alene kommer til at handle om, hvad der kan betale sig og hvad der ikke kan betale sig. Eller værre endnu, hvem der kan betale sig og hvem der ikke kan. Når man på det seneste f.eks. er begyndt at tale om "intelligent" indvandring, så er der jo ingen tvivl om, at det handler om indvandring, som skal kunne betale sig for Danmark. Eller når man taler om "ældrebyrden", så er det jo tydeligvis også et udtryk for at noget eller nogen, set ud fra en ren økonomisk købmandslogik, ikke kan betale sig for samfundet. Den seneste tids debat om pipfuglekurser og andre meningsløse aktiveringsprojekter er et andet skræmmende eksempel på, at samfundet har fokuseret mere på økonomien i kommunerne end på de ledige medborgeres værdighed. Lad os få værdikampen tilbage på sporet. Hvis vi i det hele taget skal tale om værdikamp, så lad os komme væk fra den købmandslogik og hele den "dem" og "os" diskussion, som jeg synes præger megen offentlig debat i denne tid. For mig skal kampen ikke stå mellem danskere og fremmede fra ikke-vestlige lande. Kampen skal heller ikke stå mellem dem der er i arbejde og dem der ikke er. Eller mellem de unge og de ældre eller mellem dem med den rigtige uddannelse og dem der ingen uddannelse har. I stedet skal vi tilbage til, at vi igen betragter hvert enkelt menneske med værdighed og som individer, der har værdi i sig selv. Vi har, for mig at se, pligt til som samfundsborgere at kæmpe imod, at mennesker alene bliver betragtet som et middel, og dermed har vi samtidig pligt til at bidrage til, at den enkelte altid behandles som et mål i sig selv. Den gamle teolog og filosof K. E. Løgstrup fra Århus, som jeg sætter stor pris på, har i hovedværket "Den etiske fordring" meget klart beskrevet, hvori vores opgave som mennesker består: "Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd". Jeg tror, det er godt at have den etiske fordring i baghovedet, hvad enten man sidder som lovgiver i Folketinget, arbejder med aktivering i kommunerne, vejleder og rådgiver ledige i a-kasserne eller på anden vis holder en større eller mindre del af næstens liv i sine hænder. Den omsiggribende købmandslogik og nyttetænkning i forhold til samfundets behandling af det enkelte menneske, som vi oplever rundt omkring i disse år, er for mig at se den største trussel mod de danske værdier, som den tidligere minister på Venstres landsmøde omtalte som "demokratiske og nationale værdier". Dermed er vi på sporet af den virkelige værdikamp. En kamp der ikke handler om for og imod Pia Kjærsgaard eller for og imod indvandring fra ikke-vestlige lande. Det handler om noget helt andet og langt mere fundamentalt. Det handler om at afløse værdikampen med en kamp for værdighed. En kamp for, at alle mennesker behandles med værdighed, uanset om de er i arbejde eller ej, uanset om de er etniske danskere eller ej og uanset i hvilket omfang de har behov for samfundets hjælp eller ej. Christian Steen (f. 1977). Arbejder til dagligt som specialkonsulent i en større privat organisation. Uddannet cand. mag. i Samfundsfag og Psykologi fra Aalborg Universitet. Regionsformand for Kristelig Fagbevægelse i Nordjylland. I perioden 2007- 2010 medlem af Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland. Fast klummeskribent for NORDJYSKE Stiftstidende siden 2004. Gift og bosat i Vester Hassing nord for Aalborg.