Kamp mod lys i vindmøller

Vindenergi 19. september 2002 08:00

NØRREKÆR ENGE: Teknisk Udvalg i Fjerritslev Kommune har på sit seneste møde diskuteret et regionplantillæg, som går ud på at fjerne de 36 mindre vindmøller i Nørrekær Enge, Løgstør Kommune, og erstatte dem med ni meget store vindmøller. Det vil unægteligt betyde en del for udsigten fra Fjerritslev Kommune, og udvalgsformand Jørgen Eriksen (V) samt det øvrige udvalg kan godt se en fordel i kun at have ni møller. Men disse vindmøller bliver så store, at der skal lys på dem af hensyn til flytrafik. Og da teknisk udvalg har hørt, at der kan blive tale om lys i vingespidserne, har udvalget besluttet at gøre indsigelse mod en sådan løsning. Amtet skal spørges om, hvad der er planer om. I øvrigt vil Fjerritslev Kommune gerne se flere modelfotos af vindmølleparken, som den kommer til at se ud, hvis regionplantillægget vedtages.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...