Kamp nummer 500

EMNER 15. februar 2005 05:00

} BADMINTON: Det er efterhånden blevet til en del serve, smash, drop og lop for Niels Henning Thomsen. I lørdagens match mellem Veteran A fra Hadsund Badminton Klub og Sæby spillede han sin badmintonskamp nummer 500. Formand for Club 500, Jørgen Nielsen, overrakte efter kampene en 500 kampsnål samt vin til Niels Henning Thomsen. Det er godt fire år siden Niels Henning Thomsen sidst modtog vin og nål. Dengang rundede han de 400 kampe. } KEDELIG DEBUT: Det var en kedelig debut for 3. divison holdet fra Hadsund Badmintonn klub, da de spillede deres første match i oprykningsspillet til 2. divison. Matchen, som var flyttet fra Hadsund-Hallerne til Højbjerg, blev vundet af hjemmeholdet Højbjerg med cifrene 11-2. De to sejre til Hadsund Badminton Klub blev vundet af Anette Hurup i 1. damesingle og af Thomas Rasmussen i 3. herresingle. Fidusen blev tildelt Anette Hurup. }SEJR: Jyllandsserieholdet fra Hadsund Badminton Klub havde i lørdags debut i oprykningsspillet. Selv om holdet var ramt af afbud og med reservespiller og kun kunne stille op med tre damer på holdet, så lykkedes det at hive en sejr på 7-6 med hjem fra Vorup. I 1.mixdouble blev det til en sejer for Lars Urbrand og Mette Vistisen, og i 2.mixdouble fik Jesper Overgaard og Susse Bie også hevet en sejr i hus. HBK vandt også to ud af tre herredoubler. Her var det Jens Jacob Sørensen og Jesper Overgaard i 1. herredouble og Torsten Iversen og Lars Urband i 2. herredouble. I 1., 2. og 3. herresingle vandt Torsten Iversen, Jens Jacob Sørensen og Claes Seidelmann. I 3. herresingle var det et opgør mellem Claes Seidelmann og den tidligere HBK-spiller Carsten Stenfeldt, og her var det som nævnt Claes Seidelmann, der løb af med sejren, og også han kunne tage fidusen med hjem. } BRAND: Natten til søndag ubbrød der brand i en ejendom på Hobrovej i Vive. Det viste sig at være en udlænge, hvor der var opstået en eksplosionsagtig brand i fyrrummet. Branden havde været så voldsom, at en væg i bygningen var væltet, men brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden. Politiet skal nu forsøge at få fastlagt brandårsagen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...