Kamp om formandspost

Der er langt imellem generalforsamlinger med kampvalg om formandsposten, men det skete, da Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd, JKF, i Jammerbugt, holdt årsmøde.

Den nye formand for Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd i Jammerbugt, JKF, blev Lars Uthsen Holm Jacobsen, Tranumenge. Han er 46 år, har været jæger siden han var 16, og han er også formand for Øland Jagtforening.

Den nye formand for Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd i Jammerbugt, JKF, blev Lars Uthsen Holm Jacobsen, Tranumenge. Han er 46 år, har været jæger siden han var 16, og han er også formand for Øland Jagtforening.

Mødet blev holdt på Himmerlandsfondens Ferie & Kursuscenter, Tranum Strand. Ny formand bliver formanden for Øland Jagtforening, Lars Uthsen Holm Jacobsen, Tranumenge, og han dystede mod Skovsgård Jagtforenings formand Peter Holm Pedersen, om rangen som formand, mens den hidtidige formand Carsten Winding ikke var kandidat og gik af. - Vi skal videre i JKF, og det mener jeg ikke vi er kommet de sidste fire år, lød den nye formands begrundelse for at stille op. Blandt andet vil Lars Uthsen Holm Jacobsen arrangere flere jagtforedrag, styrke samarbejdet med kredsbestyrelsen og kredsen i Jægerforbundet, og han vil vægte det jagtpolitiske højt. JKF skal også udpege et nyt medlem af Grønt Råd i kommunen, hvor Carsten Winding nu er medlem. Det er også den nye formands plan at orientere samtlige jagtforeninger mere om hvad der rører sig på jagtfronten, og han har ideer om et brugtmarked, deltagelse i by night, samarbejde om kurser og flere andre ting. 38 medlemmer fra 15 jagtforeninger deltog i årsmødet, og fællesrådet vil arbejde på at få de sidste lokale foreninger med ind under paraplyforeningen. ms

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.