Kamp om ishavsskrænten

Naboer protesterer mod, at Sæby vokser ud langs Langtvedvej

Carl Åge Østergaard
øst for den flade mark ved Langtvedvej skråner terrænet stejlt ned byen. Planlæggerne har her fået øje på et nyt attraktivt boligområde. Men naboer frygter naturødelæggelse. Foto: Carl Th. Poulsen
Kystsikring 4. september 2009 06:00

65 grundejere har skrevet under på en protest mod nyt boligområde ved Langtvedvej. De fleste af de protesterende bor i det eksisterende boligområdet nedenfor, mellem Boelsmindevej og Langtvedvej. Gennem området går en del af den gamle ishavsskrænt, som strækker op til Frederikshavn, - Skrænten er et velbevaret, naturskabt stykke danmarkshistorie, som vi alle bør værne om, skriver Jens Thomsen i indsigelsen fra de 65 beboere. -De tiltag, der er i gang for at få området lavet til boligområde, vil for evigt ødelægge den landskabelige værdi, Indsigerne betegner skrænten som et de smukkeste naturområder i Sæby, og påpeger, at bebyggelse vil ødelægge muligheden for at alle kan få del i udsigten fra skræntens top Samtidig afskærer man muligheden for senere at kunne færdes uhindret langs skrænten hele vejen fra Sæby til Frederikshavn. Indsigerne foreslår at "frede" de yderste 100 meter af skrænten for huse, hvis byggeplanerne fastholdes, Et massivt byggeri, som det er lagt op til, for tæt på skrænten vil fuldstændig sløre indtrykket af skrænten og det smukke dalstrøg, anfører de. Også Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at det vil være uheldigt at bygge på det yderste af skrænten.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...